Spøg

jest'-ing: Brugt fra Tyndale og frem som oversættelse af eutrapelia (Ef 5,4). Aristoteles bruger originalordet i sin Etik iv.14 som et tilsvarende udtryk for "slagfærdig," ud fra dets grundbetydning "noget, der let kan vendes," og tilføjer, at eftersom flertallet af mennesker elsker overdreven spøg, er ordet tilbøjeligt til at blive forringet i betydning. Det er tilfældet her, hvor det tydeligt har en tone af det grove eller tøjlesløse.