Spåmand

En, der foregiver at kunne forudsige fremtidige begivenheder. Bileam kaldes sådan (Jos 13,22; hebr. kosem, en “spåmand,” som det gengives i 1 Sam 6,2; gengivet “klog,” Es 3,2). I Es 2,6 og Mika 5,12 (hebr. yonenim, dvs. “skyernes spåmænd”) bruges ordet om de kaldæiske spåmænd, der studerede skyerne. I Dan 2,27; 5,7 er ordet gengivelsen af det kaldæiske gazrin, dvs. “afgørere” eller “bestemmere”, her anvendt om kaldæiske astrologer, “som ved at opstille fødselshoroskoper ud fra stjernernes placering ved ens fødsel og ved forskellige former for beregning og spådom forudsagde enkeltpersoners lykke og skæbne.”, Gesenius, Lex. Heb.