Spørge

in-kwir' (sha'al, "at spørge," "ønske"; zeteo, "at søge"); En form, der undertiden bruges med henvisning til spådomspraksis, som når Saul "spørger" (eller "rådfører sig med") heksen i Endor om udfaldet af det kommende slag (1 Sam 28,6; 1 Sam 28,7) (se DIVINATION).

I Job 10,6 betyder "at spørge (baqash) efter misgerning" at bringe den for lyset og straffe for den, og Job spørger fortvivlet, om Guds tid er så kort, at han har travlt med at finde ham skyldig og straffe ham, som om han kun havde et menneskes få dage at leve i.

"At spørge Jahve" betegner rådførsel med orakel, præst, profet eller Jahve selv om en bestemt handlemåde eller om nødvendige forsyninger. (Dom 20,27 King James Version, "at spørge"; 1 Kong 22,5; 1 Sam 9,9 (darash); 1 Sam 10,22 King James Version; 2 Sam 2,1; 2 Sam 5,19; 2 Sam 5,23; Ez 36,37).

"At spørge (baqar) i hans tempel" (palads) betyder at finde ud af alt, hvad vedvarende fællesskab eller ubrudt omgang med Gud kan lære (Sl 27,4).

Ordsp 20,25 advarer mod overilethed i at aflægge et løfte og bagefter overveje (baqar, "at foretage undersøgelse"), om det kan opfyldes, eller hvordan det kan omgås.

I King James Version er det oversættelsen af flere græske ord: diaginosko, "at kende grundigt" (ApG 23,15); epizeteo, "at søge efter" (ApG 19,39); suzeteo, "at søge sammen" (Luk 22,23); exetazo, "at udforske" (Matt 10,11).

M. O. Evans