Strid

kon'-tro-ver-si (ribh, »strid«, »tvist«; homologoumenos, »bekendeligt«, »uden strid«): Bruges ofte om tvister mellem mennesker (som 5 Mos 17,8) og overføres derefter til Guds retfærdighed, rettet mod menneskers synder. Således læser vi om Jahves strid med folkeslagene (Jer 25,31); med landets indbyggere (Hos 4,1); med sit folk (Mika 6,2). »Uden strid« (1 Tim 3,16), et positivt snarere end et negativt udtryk, »efter fælles samtykke«, eller bedre, »som enstemmigt bekendt«, indleder et citat fra en hymne eller rytmisk bekendelse fra den tidlige kirke.

H. E. Jacobs