Synder

sin'-er (chaTTa; hamartolos, "hengiven til synd," "en vildfarende"): I Det Nye Testamente bruges udtrykket, ud over dets almindelige betydning om en, der synder (Luk 5,8; Luk 13,2; Rom 5,8; Rom 5,19; 1 Tim 1,15; Hebr 7,26), om dem, der levede uden hensyn til de ceremonielle forskrifter (Matt 9,10; Matt 9,11; Mark 2,15; Luk 5,30; Gal 2,15); om dem, der var plettet af bestemte laster eller forbrydelser, såsom tolderne (Luk 15,2; Luk 18,13; Luk 19,7); om hedningerne (Matt 26,45; Gal 2,15; sammenlign Tobit 13,6; 1 Makk 1,34; 2 Makk 2,48.62); om de særligt syndige (Mark 8,38; Joh 9,24; Joh 9,31; Gal 2,17; 1 Tim 1,9; Jud 1,15). Det var den jødiske betegnelse for en kvinde med dårligt rygte (Luk 7,37; sammenlign Matt 21,32, hvor det siges, at sådanne endda også var kommet til Johannes' dåb). For den almindelige bibelske opfattelse af udtrykket, se synd.

M. O. Evans