Strides; strid

kon-tend', kon-ten'-shun: Det at indsats mødes med indsats, at kæmpe mod modstand; undertiden fysisk, som i kamp (5 Mos 2,9), eller med heste (Jer 12,5), undertiden mundtligt (Neh 13,11), undertiden åndeligt (Es 57,16). I Det Nye Testamente diakrinein, om den fjendtlige adskillelse af én fra en anden, strid (Jud 1,9), eller epagonizomai (Jud 1,3), som beskriver den anstrengelse, en deltager i en kamp udsættes for. Navneordet bruges næsten overalt i en ugunstig betydning og som noget, der fortjener fordømmelse, om et skænderi, der opstår af en stridbar indstilling. "Ved hovmod kommer kun strid" (Ordsp 13,10). Stridighederne i Korinth (1 Kor 1,11) fremkaldte Paulus' irettesættelser. Hvor ordet i King James Version bruges i en god betydning (1 Thess 2,2), har Revised Version (British and American) "konflikt." I ApG 15,39 har navneordet en særlig kraft, hvor engelske bibeloversættelser gengiver paroxusmos (hvorfra engelsk "paroxysm") med "skarp strid." Det græske ord sigter snarere til den indre ophidselse og irritation end til dens ydre udtryk.

H. E. Jacobs