Struds

(Klag 4,3), gengivelsen af hebr. flt. enim; således kaldt på grund af dens grådighed og frådseri. Hentydningen her er til strudsens vane med hensyn til dens æg, som beskrives sådan: “Det yderste lag æg er som regel så dårligt dækket, at de i stort antal bliver ødelagt af sjakaler, vildkatte osv., og at de indfødte bærer dem bort, idet de blot sørger for ikke at efterlade spor af deres fodtrin, for når strudsen kommer og opdager, at hendes rede er fundet, knuser hun hele kuldet og bygger en rede et andet sted.” I Job 39,13 er dette ord i KJV gengivelsen af et hebraisk ord (notsah), som betyder “fjer”, sådan som i RV. I samme vers er ordet “påfugle” i KJV gengivelsen af hebr. flt. renanim, som egentlig betyder “strudse”, sådan som i RV.