Tarshish

Et sanskritisk eller arisk ord, der betyder “havkysten”.

En af Javans “sønner” (1 Mos 10,4; 1 Krøn 1,7).

Navnet på et sted, som først kommer i søgelyset på Salomos tid. Spørgsmålet om, hvor Tarshish lå, har givet anledning til ikke så lidt diskussion. Nogle mener, at der fandtes et Tarshish i øst, ved den indiske kyst, eftersom “Tarshish-skibe” sejlede fra Esjongeber ved Det Røde Hav (1 Kong 9,26; 22,48; 2 Krøn 9,21). Andre hævder igen, at Karthago var det sted, der bar dette navn. Der kan dog næppe være tvivl om, at dette er navnet på en fønikisk havn i Spanien, mellem Guadalquivirs to mundinger (det navn, araberne gav floden, og som betyder “den store wadi” eller vandløb). Den blev grundlagt af en karthagisk koloni og var den vestligste havn for tyriske søfolk. Det var til denne havn, Jonas’ skib skulle sejle fra Joppe. Den er med rette blevet kaldt “Peru for tyrisk foretagsomhed”; den var rig på guld- og sølvminer.

Det ser ud til, at dette navn også bruges uden henvisning til nogen bestemt lokalitet. “Tarshish-skibe” er et udtryk, der undertiden blot betegner skibe bestemt til en lang rejse (Es 23,1, 14), skibe af stor størrelse (søgående skibe), uanset hvilken havn de sejlede til. Salomos skibe blev kaldt sådan (1 Kong 10,22; 22,49).