Våger

woch'-er (aramæisk 'ir, »en vågen«): I Nebukadnesars drøm (Dan 4,13; Dan 4,17; Dan 4,23; Dan 4,14; Dan 4,20)) en budbringer, som sammen med »en hellig« steg ned fra himlen, idet de havde fælles myndighed til at udstede dekreter. I den apokryfe litteratur er læren om »vågerne« meget udførligt udviklet. I Jubilæerbogen betragtes de som engle, der blev sendt for at undervise menneskeheden i retfærdighed. I Enok fremtræder de undertiden som ærkeengle og andre gange som faldne engle. Kun i den sidstnævnte tilstand finder vi dem i Adams og Evas Bog. Stedet for nedstigningen var ifølge Enok 6,6 toppen af Hermonbjerget.

W. M. Christie