Vævning, vævere

Vævning var et håndværk, der blev udøvet i meget tidlige tider (2 Mos 35,35). Egypterne var særlig dygtige til det (Es 19,9; Ez 27,7), og nogle har anset dem for dets opfindere.

I ørkenen udøvede hebræerne det (2 Mos 26,1, 8; 28,4.39; 3 Mos 13,47). Det omtales i senere tider som især kvindernes arbejde (2 Kong 23,7; Ordsp 31,13, 24). Væven nævnes ikke i Skriften, men vi læser om “skyttelen” (Job 7,6), “naglen” på bommen (Dom 16,14), “væven” (13, 14) og “bommen” (1 Sam 17,7; 2 Sam 21,19). Gengivelsen “med tærende sygdom” i Es 38,12 (KJV) burde være, som i Revised Version, “fra væven”, eller, som i randnoten, “fra trendens ender”. Vi læser også om “trend” og “islæt” (3 Mos 13,48, 49, 51-53, 58, 59), men Revised Versions randnote har i stedet for “trend” “vævet eller strikket stof”.