Vågne

a-wak' yaqats, ("at vågne"; `ur, "at vække" af søvn; egeiro, "at vække af søvn"): De almindelige udtryk for at vågne af naturlig søvn: som Jakob ved Betel (1 Mos 28,16); Salomo i Gibeon (1 Kong 3,15); Jesus i den stormpiskede båd (Luk 8,24).

Brugt billedligt med slående virkning om at vågne af mental, moralsk og åndelig søvn: som når Debora kalder på sig selv om at vågne til poesiens glød og veltalenhed (Dom 5,12); om Zions opvågnen til moralsk kraft og skønhed (Es 52,1); om at vågne fra åndelig død (Ef 5,14); fra graven i opstandelsen (Dan 12,2). Poetisk brugt om nordenvindens opståen (Højs 4,16); om musik (Sl 108,2); om sværdet i kamp (Zak 13,7); om en elskers hengivenhed (Højs 2,7); om Gud selv, der svarer på bøn (Sl 59,4). Bruges også om moralsk opvågnen, som fra beruselse: eknepho, "at blive ædru" (jf. Joel 1,5).

Dwight M. Pratt