Våbendrager

ar'-mer-bar'-er (nose' keli; græsk bruger en vending, ho airon ta skeue, bogstaveligt "den, der bærer våbnene"): En, der bar det store skjold og måske andre våben for en konge (1 Sam 31,4), en øverstbefalende (2 Sam 23,37), en anfører (1 Sam 14,7) eller en forkæmper (1 Sam 17,7). Alle krigere af rang havde en sådan tjener. For ikke at omkomme ved en kvindes hånd bad Abimelek sin våbendrager om at give ham dødsstødet (Dom 9,54), og da kong Sauls våbendrager nægtede at gøre dette for ham, så han ikke skulle blive filistrenes fange, tog han selv et sværd og kastede sig over det (1 Sam 31,4). David blev for en tid Sauls våbendrager, og Jonatans våbendrager var en mand med handlekraft og mod (1 Sam 14,7). Skjoldbæreren var en velkendt skikkelse på Egyptens, Assyriens og hittitternes stridsvogne; hans opgave var at beskytte sin kampfælle under slaget.

T. Nicol.