Værktøj

toolz: I Bibelen er henvisningerne til håndværk næsten udelukkende tilfældige, og der nævnes ikke mange redskaber. Den følgende artikel har til formål at give en liste over dem, der nævnes, sammen med dem, der også må have eksisteret. For en udførlig beskrivelse og de hebraiske og græske udtryk, der bruges, se de særskilte artikler.

(1) Slagredskabet var hammeren, brugt til at kløve eller tilhugge sten, bearbejde metaller og til træskæring, samt til at slå søm, teltpløkke osv. i. Flere ord oversættes med "hammer", men forskellen mellem dem er meget uklar, og i nogle tilfælde er oversættelsens rigtighed tvivlsom. Der skelnes i hvert fald ikke på samme måde som mellem "hammer" og "kølle", og der blev heller ikke givet særskilte navne til de forskellige hamre, der blev brugt i de forskellige håndværk (jf. f.eks. Dom 4,21; 1 Kong 6,7; Es 44,12; Jer 10,4--alle for maqqabhah).

Se hammer.

(2) Blandt skærende redskaber var det enkleste naturligvis kniven. I 2 Mos 20,25 optræder kniven ("sværd", engelske bibeloversættelser "redskab") imidlertid som et stenhuggerredskab og er uden tvivl en mejsel. Men øksen i Sl 74,6 kan være en kniv.

Se økse; kniv.

Til økse bruges igen forskellige ord på en måde, der er ganske uklar for os, og tilsyneladende med betydninger, der ikke er faste. Således er garzen i 5 Mos 20,19 helt sikkert en økse, men i Siloam-indskriften (linje 2.4) er det en hakke (se hakke). De forskellige ord, der oversættes med "økse" (Revised Version (britisk og amerikansk) "axe"), må også et eller andet sted omfatte ordet for tværøkse, men det særlige udtryk, hvis der fandtes et sådant (ma'atsadh(?)), er ukendt. Men tværøksen er et meget gammelt redskab og må bestemt have eksisteret i Israels land.

Se økse, øksehoved.

Saven blev brugt både til træ og til sten (1 Kong 7,9), i det sidste tilfælde i forbindelse med vand og sand. Men at save sten var en meget besværlig proces, og det var en af grundene til, at oldtidens mennesker foretrak sten i store blokke. Disse blev brudt ved brug af tunge hamre og kiler.

Se sav.

Høvlen (maqtso`ah) i Es 44,13 bør oversættes mejsel. Mejsler er naturligvis næsten lige så gamle som menneskeheden og blev brugt både på træ og sten og uden tvivl også på metaller. Særligt kan træets overflade med en bred mejsel og en tværøkse gøres meget glat, og disse to redskaber trådte i stedet for høvlen. Til træskæring kan den hule mejsel (huljern) være blevet opfundet.

Blyanten i Es 44,13 er sandsynligvis en griffel, til indgravering såvel som til at afmærke linjer. Til indgravering på ædelsten (2 Mos 28,9 osv.) må der have været brugt særlig fine redskaber af denne art.

Se snor; blyant.

(3) Blandt boreværktøjerne optræder kun sylen (2 Mos 21,6; 5 Mos 15,17), et redskab først og fremmest til brug for dem, der arbejdede med læder. Huller i træ eller sten blev lavet med et bor, ofte drevet ved hjælp af en spændt bue, gennem hvis streng boret blev ført.

Se syl.

(4) Sløve redskaber blev naturligvis slebet på sten, som overalt. I 1 Sam 13,21 taler engelske bibeloversættelser om at slibe med en fil, men versets tekst er håbløst forvansket, og oversættelsen er rent gætværk. Men filer af en eller anden art (sten?) må naturligvis have været brugt af metalarbejdere.

Se fil.

(5) Måleredskaber var snoren og staven (se rør), og sidstnævnte må også have været brugt som retskinne. Passeren i Es 44,13 var til at tegne cirkler, men tjente uden tvivl også til måling. Se passer. Lodsnor ('anakh i Am 7,7 f, et symbol på den gennemtrængende moralske undersøgelse, som skulle efterfølges af en præcis og nøjagtig dom; jf. mishkoleth, "lod", 2 Kong 21,13; Es 28,17) og lod ('ebhen bedhil, "en sten af tin", Zak 4,10, brugt af Zerubbabel til at prøve de færdige mure) var ligeledes nødvendigheder og havde eksisteret fra en meget tidlig tid. Redskaber af en eller anden art må desuden have været brugt af bygmestre til at tegne planer, men deres natur er ukendt.

Se snor.

(6) Redskaberne til at fastholde og håndtere arbejde (skruestikke, tænger, knibtænger osv.) omtales aldrig (King James Version i Es 44,12 er forkert; se tænger). Til at flytte større genstande gjorde man ikke brug af kraner, og løft blev udført ved hjælp af skråplan og ruller; men stenblokke, der vejede hundreder af tons, kunne håndteres på denne måde.

Materialet i de hebraiske redskaber var enten jern eller bronze. Det første blev indført i det mindste på Davids tid (2 Sam 12,31), men omtalen af jern som materiale sker ofte på en sådan måde (Am 1,3 osv.), at det viser, at det ikke blev taget for givet. Faktisk var jern vanskeligt at bearbejde og dyrt, og bronze fortsatte sandsynligvis en tid som et billigere materiale. Stenredskaber ville kun blive brugt af de meget fattige eller som lejlighedsvise nødløsninger eller til hellige formål (Jos 5,2).

Om landbrugsredskaberne, se landbrug.

Se også tømrer; håndværk; pottemager; smed osv.

Burton Scott Easton