Vært; hær

En vært (Rom 16,23); en kroholder, bestyreren af en karavanserai (Luk 10,35).

I krig: en trop eller militær styrke. Den bestod i begyndelsen kun af fodfolk. Salomo tilføjede senere rytteri (1 Kong 4,26; 10,26). Enhver mandlig israelit fra tyve til halvtreds år var efter loven forpligtet til at bære våben, når det var nødvendigt (4 Mos 1,3; 26,2; 2 Krøn 25,5).

Saul var den første, der dannede en stående hær (1 Sam 13,2; 24,2). Dette eksempel blev fulgt af David (1 Krøn 27,1) og Salomo (1 Kong 4,26) og af kongerne i Israel og Juda (2 Krøn 17,14; 26,11; 2 Kong 11,4, osv.).