Vande

wo'-terz (mayim, flertal af may, "vand"; i Det Nye Testamente hudor, "vand"; kindunois potamon (2 Kor 11,26), KJV "farer på vande", er i RV (britisk og amerikansk) "farer på floder"): I Det Nye Testamente er der hyppige henvisninger til dåbens vand. Pilatus vasker sine hænder med vand for at tilkendegive sin skyldfrihed. Jesus fortæller den samaritanske kvinde om det levende vand. Lammet skal lede de forløste til kilder med livets vand.

Brugen af mayim er godt klassificeret i BDB, især de billedlige henvisninger, således: et symbol på nød, "når du går gennem vandene" (Es 43,2); på kraft, "som et brud af vande" (2 Sam 5,20); på det, der overvælder, "et uvejr af mægtige, oversvømmende vande" (Es 28,2); på frygt, "folkets hjerter .... blev som vand" (Jos 7,5); på forgængelighed, "du skal huske det som vande, der er løbet bort" (Job 11,16); på forfriskning, "som vandstrømme på et tørt sted" (Es 32,2); på fred, "han leder mig ved stille vande" (Sl 23,2); på legitime glæder, "vande fra din egen cisterne" (Ordsp 5,15); på illegitime glæder, "stjålne vande er søde" (Ordsp 9,17); på det, der udgydes i overflod, blod (Sl 79,3), vrede (Hos 5,10), retfærd (Am 5,24), suk (Job 3,24).

Alfred Ely Day