Vask; vaskning

wosh, wosh'-ing: De to sædvanlige hebraiske ord for »vaske« er rachats og kabhac; det første bruges normalt om personer eller om offerdyr (1 Mos 18,4 osv., ofte oversat »bade«; 3 Mos 15,5 osv.), og det andet om ting (1 Mos 49,11 osv.). Undtagelserne fra denne skelnen er få (for rachats, 1 Kong 22,38 randnote; for kabhac, Sl 51,2; Sl 51,7; Jer 2,22; Jer 4,14). Langt mindre almindelige er duach (2 Krøn 4,6; Es 4,4; Ez 40,38) og shataph (1 Kong 22,38; Job 14,19; Ez 16,9), oversat »skylle« i 3 Mos 6,28; 3 Mos 15,11; 3 Mos 15,12. I Neh 4,23 har KJV »washing« og RV (britisk og amerikansk) »water« for mayim, men teksten er håbløst uklar (jf. RV's randnote). I Apokryferne og Det Nye Testamente er rækken af udtryk bredere. Mest almindeligt er nipto (Matt 6,17 osv.), med aponipto i Matt 27,24. Af de andre udtryk har louo (Susanna vers 15.17; Joh 13,10 osv.), med apolouo (ApG 22,16; 1 Kor 6,11) og substantivet loutron (Sirak 34,25b; Ef 5,26; Tit 3,5), som regel en sakral betydning. Om baptizo (Sirak 34,25a; Mark 7,4; Luk 11,38), med substantivet baptismos (Mark 7,4 (tekst?); Hebr 9,10), se DÅB. I Luk 5,2; Åb 7,14; Åb 22,14 forekommer i RV (britisk og amerikansk) pluno, mens Judith 10,3 har perikluzo. I praksis er alle disse ord, hvad betydningen angår, indbyrdes udskiftelige. Af de billedlige anvendelser af vask er den mest almindelige og oplagte den, der betegner renselse fra synd (Sl 51,2; Es 1,16 osv.); men med et helt andet billede kan »at vaske sig i« betyde »at nyde i overflod« (1 Mos 49,11; Job 29,6; betydningen i Højs 5,12 er usikker). Håndvask som tegn på uskyld findes i 5 Mos 21,6; Matt 27,24.

»Vaskekuglerne« i Susanna vers 17 (smegma, et meget sjældent ord) var af sæbe.

Se SÆBE.

Burton Scott Easton