Dareios
På engelsk: Darius
Easton's Bible Dictionary
Indehaveren eller understøtteren, navnet på flere persiske konger.
Mederen Dareios (Dan 11,1), “Ahasverus' søn, af medernes slægt” (9,1). Ved kaldæeren Belshassars død “modtog han riget” Babylon som vicekonge fra Kyros. Under hans korte regeringstid (538-536 f.Kr.) blev Daniel ophøjet til den højeste værdighed (Dan 6,1, 2); men på grund af sine fjenders ondskab blev han kastet i løvekulen. Efter hans mirakuløse redning udstedte Dareios et dekret, der påbød “ærefrygt for Daniels Gud” (6,26). Denne konge var sandsynligvis de græske historikeres “Astyages”. Intet kan dog siges med sikkerhed om ham. Nogle mener, at navnet “Dareios” blot er en embedsbetegnelse, svarende til “statholder”, og at inskriptionernes “Gobryas” var den person, der var ment med navnet.
Dareios, kongen af Persien, var søn af Hystaspes, af akæmenidernes kongelige slægt. Han efterfulgte ikke straks Kyros på tronen. Der var to mellemliggende konger, nemlig Kambyses (Ezras Ahasverus), Kyros' søn, som regerede fra 529-522 f.Kr., og han blev efterfulgt af en tronraner ved navn Smerdis, som kun sad på tronen i ti måneder og blev efterfulgt af denne Dareios (521-486 f.Kr.). Smerdis var margianer og havde derfor ingen sympati med Kyros og Kambyses i den måde, hvorpå de havde behandlet jøderne. Han udstedte et dekret, der forbød genopbygningen af templet og Jerusalem (Ezra 4,17-22). Men kort efter hans død og Dareios' tronbestigelse genoptog jøderne deres arbejde, idet de mente, at Smerdis' forordning nu ville være ugyldig, da man vidste, at Dareios var i overensstemmelse med Kyros' religiøse politik. Jødernes fjender spildte ingen tid med at bringe sagen for Dareios, som lod lede efter Kyros' dekret (s.d.). Det blev ikke fundet i Babylon, men i Akmeta (Ezra 6,2); og Dareios udstedte straks et nyt dekret, der gav jøderne fuld frihed til at fortsætte deres arbejde, samtidig med at han pålagde den syriske satrap og hans underordnede at give dem al nødvendig hjælp. Det var med denne konges hær, at grækerne udkæmpede det berømte slag ved Marathon (490 f.Kr.). Under hans regeringstid nød jøderne megen fred og fremgang. Han blev efterfulgt af Ahasverus, kendt af grækerne som Xerxes, som regerede i enogtyve år.
Perseren Dareios (Neh 12,22) var sandsynligvis den profane histories Dareios II (Ochus eller Nothus), søn af Artaxerxes Longimanus, som var søn og efterfølger af Ahasverus (Xerxes). Der er dog nogle, som mener, at den konge, der her menes, var Dareios III (Codomannus), Alexander den Stores modstander (336-331 f.Kr.).
International Standard Bible Encyclopedia
Darius
da-ri'-us: Navnet på tre eller fire konger omtalt i Det Gamle Testamente. På originalsprogene persisk staves det "Darayavaush"; på babylonsk sædvanligvis "Dariamush"; på susisk(?), "Tariyamaush"; på egyptisk "Antaryuash"; på aramaiske indskrifter, d-r-y-h-w-sh eller d-r-y-w-h-w-sh; på hebraisk, dareyawesh; på græsk, Dareios; på latin, "Darius." I betydningen er det sandsynligvis forbundet med det nypersiske ord Dara, "konge." Herodot siger, at det betyder på græsk, Erxeies, coercitor, "betvinger," "tvinger," "befaler."
(1) Darius Mederen (Dan 6,1; Dan 11,1) var søn af Ahasverus (Xerxes) af mederslægten (Dan 9,1). Han modtog Belsazzars regering over de Kaldæer ved denne fyrste død (Dan 5,30; Dan 5,31; Dan 6,1), og blev gjort konge over kaldæernes rige.
Fra Dan 6,28 kan vi slutte, at Darius var konge samtidig med Cyrus. Uden for Daniels bog findes der ingen omtale af Darius Mederen ved navn, skønt der er gode grunde til at identificere ham med Gubaru, eller Ugbaru, statholder over Gutium, som ifølge Nabunaid-Cyrus-krøniken blev udnævnt af Cyrus til hans statholder over Babylon efter dets erobring fra kaldæerne. Nogle grunde til denne identifikation er følgende:
(a) Gubaru er muligvis en oversættelse af Darius. De samme radikale bogstaver betyder i arabisk "konge," "tvinger," "betvinger." På hebraisk betyder afleddelser fra roden "herre," "frue," "dronning"; på aramæisk, "mægtig," "almægtig."
(b) Gutium var betegnelsen for landet nord for Babylon og var efter alt at dømme på Cyrus' tid en del af Mediens provins.
(c) Men selv om Gutium ikke på det tidspunkt var en del af Medien, var det skik blandt persiske konger at udnævne både medere og persere til statholderembeder og til kommandoen over hære. Derfor kan Darius-Gubaru have været meder, selv om Gutium ikke var en del af Medien i ordets egentlige forstand.
(d) Da Daniel aldrig kalder Darius Mederen konge af Medien eller konge af Persien, er det uden betydning, hvad hans titel eller stilling kan have været før han blev gjort konge over kaldæernes rige. Da kaldæernes rige aldrig omfattede hverken Medien eller Persien, er der absolut intet bevis i Daniels bog for, at forfatteren nogen sinde mente at antyde, at Darius Mederen nogensinde herskede over hverken Medien eller Persien.
(e) At Gubaru kaldes statholder (pihatu), og Darius Mederen, konge, er ingen indvending mod denne identifikation; thi i oldtiden såvel som i moderne orientalske riger blev provinsernes og byernes styrere ofte kaldt konger.
Desuden kan der på det aramaiske sprog ikke findes et mere passende ord end "konge" til at betegne styrer af et underkongedømme eller provins af riget.
(f) At Darius siges at have haft 120 satrapider under sig, strider ikke mod dette; thi det persiske ord "satrap" er ubestemt med hensyn til omfanget af hans styre, ligesom det engelske ord "governor." Desuden siges Gubaru at have udnævnt pihatus under sig selv. Hvis det kaldæiske rige, som han modtog, var så stort som Sargons, kunne han let have udnævnt 120 sådanne underordnede styrere; thi Sargon nævner 117 underkastede byer og lande, over hvilke han udnævnte sine præfekter og statholde.
(g) Folkeslag, nationer og tunger i kapitel 6 er ingen indvending mod denne identifikation; thi Babylonien var selv på dette tidspunkt befolket af babylonere, kaldæere, arabare, aramæere og jøder, og det kaldæiske rige omfattede også assyrer, elamiter, føniker og andre inden for dets grænser.
(h) Denne identifikation støttes yderligere af det faktum, at der ikke kendes nogen anden person fra historien, der godt kan menes. Nogle har faktisk ment, at Darius Mederen var en tilbagekastning ind i fortiden af Darius Hystaspis; men dette gøres umuligt, da Darius Hystaspis' karakter, gerninger og rige, som vi kender det godt fra hans egne mindesmærker og fra græske historikere, ikke ligner hvad Daniel siger om Darius Mederen.
Det er ikke nødvendigt at antage, at Darius Codomannus, som regerede fra 336 til 330 f.Kr., er den, forfatteren til Neh 12 mener, fordi han nævner Jaddua; for (a) Johanan, denne Jadduas far, var ypperstepræst omkring 408 f.Kr., som det fremgår af den aramæiske papyrus fra Elephantine, der for nylig er udgivet af professor Sachau fra Berlin, og Jaddua kan meget vel have efterfulgt ham i de urolige tider før Darius Nothus' død i 404 f.Kr. Og (b) at en ypperstepræst ved navn Jaddua mødte Alexander i 332 f.Kr., bevidnes kun af Josefus (Ant., XI, viii, 5). Det er ikke rimeligt at tage Josefus' vidnesbyrd om Jaddua uden også at tage hans vidnesbyrd om mødet med Alexander og om Jadduas henvisning til forudsigelserne i Daniels Bog. Men selv hvis Josefus har ret, kan der have været to Jadduaer, den ene ypperstepræst i 404 f.Kr. og den anden i 332 f.Kr.; eller den, der levede og udøvede sit embede i 404 f.Kr., kan stadig have været ypperstepræst i 332 f.Kr. Han behøver ikke at have været over 90 år gammel.
Ifølge Eshki Harran-indskriften, som foregiver at være skrevet af ham selv, havde præsten ved templet i den by gjort tjeneste i 104 år. I vor egen tid, hvor mange mænd har da ikke været kraftfulde i sind og krop i en alder af 90 år eller deromkring; Bismarck og Gladstone, for eksempel?
R. Dick Wilson
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).