Dareios

Indehaveren eller understøtteren, navnet på flere persiske konger.

Mederen Dareios (Dan 11,1), “Ahasverus' søn, af medernes slægt” (9,1). Ved kaldæeren Belshassars død “modtog han riget” Babylon som vicekonge fra Kyros. Under hans korte regeringstid (538-536 f.Kr.) blev Daniel ophøjet til den højeste værdighed (Dan 6,1, 2); men på grund af sine fjenders ondskab blev han kastet i løvekulen. Efter hans mirakuløse redning udstedte Dareios et dekret, der påbød “ærefrygt for Daniels Gud” (6,26). Denne konge var sandsynligvis de græske historikeres “Astyages”. Intet kan dog siges med sikkerhed om ham. Nogle mener, at navnet “Dareios” blot er en embedsbetegnelse, svarende til “statholder”, og at inskriptionernes “Gobryas” var den person, der var ment med navnet.

Dareios, kongen af Persien, var søn af Hystaspes, af akæmenidernes kongelige slægt. Han efterfulgte ikke straks Kyros på tronen. Der var to mellemliggende konger, nemlig Kambyses (Ezras Ahasverus), Kyros' søn, som regerede fra 529-522 f.Kr., og han blev efterfulgt af en tronraner ved navn Smerdis, som kun sad på tronen i ti måneder og blev efterfulgt af denne Dareios (521-486 f.Kr.). Smerdis var margianer og havde derfor ingen sympati med Kyros og Kambyses i den måde, hvorpå de havde behandlet jøderne. Han udstedte et dekret, der forbød genopbygningen af templet og Jerusalem (Ezra 4,17-22). Men kort efter hans død og Dareios' tronbestigelse genoptog jøderne deres arbejde, idet de mente, at Smerdis' forordning nu ville være ugyldig, da man vidste, at Dareios var i overensstemmelse med Kyros' religiøse politik. Jødernes fjender spildte ingen tid med at bringe sagen for Dareios, som lod lede efter Kyros' dekret (s.d.). Det blev ikke fundet i Babylon, men i Akmeta (Ezra 6,2); og Dareios udstedte straks et nyt dekret, der gav jøderne fuld frihed til at fortsætte deres arbejde, samtidig med at han pålagde den syriske satrap og hans underordnede at give dem al nødvendig hjælp. Det var med denne konges hær, at grækerne udkæmpede det berømte slag ved Marathon (490 f.Kr.). Under hans regeringstid nød jøderne megen fred og fremgang. Han blev efterfulgt af Ahasverus, kendt af grækerne som Xerxes, som regerede i enogtyve år.

Perseren Dareios (Neh 12,22) var sandsynligvis den profane histories Dareios II (Ochus eller Nothus), søn af Artaxerxes Longimanus, som var søn og efterfølger af Ahasverus (Xerxes). Der er dog nogle, som mener, at den konge, der her menes, var Dareios III (Codomannus), Alexander den Stores modstander (336-331 f.Kr.).