Dag og nat

"Dag," yom; almindeligvis varede den hebraiske "dag" fra daggry til stjernernes frembrud (Neh 4,21). Sammenhængen gør det som regel klart, om ordet "dag" henviser til perioden på fireogtyve timer eller til dagtimerne; når der var mulighed for forveksling, blev ordet laylah, "nat," føjet til (1 Mos 7,4; 1 Mos 7,12; 1 Mos 31,39). "Dagen" regnes fra aften til aften, i overensstemmelse med den rækkefølge, der nævnes i skabelsesberetningen, nemlig: "Og der blev aften, og der blev morgen, én dag" (1 Mos 1,5); 3 Mos 23,32 og Dan 8,14 afspejler den samme måde at regne dagen på. Udtrykket `erebh boker, "aften-morgen," som bruges i dette sidste sted, er blot en variation af yom og laylah, "dag" og "nat"; det svarer til det græske nuchthemeron (2 Kor 11,25). At skikken med at regne dagen som begyndende om aftenen og varende til den følgende aften sandsynligvis var af sen oprindelse, ses af udtrykket "bliv natten over" (Dom 19,6-9); sammenhængen viser, at dagen betragtes som begyndende om morgenen; om aftenen "hældede" dagen, og indtil den nye dag (morgen) kom, var det nødvendigt at "blive natten over" (sammenlign også 4 Mos 11,32).

Overgangen fra dag til nat begynder før solnedgang og varer til efter solnedgang; overgangen fra nat til dag begynder før solopgang og fortsætter til efter solopgang. I begge tilfælde angiver hverken `erebh, "aften," eller boqer, "morgen," et præcist tidsrum (sammenlign 1 Mos 8,11; 2 Mos 10,13; 5 Mos 16,6).

Ordet nesheph bruges både om aftenskumring og morgengry (sammenlign 1 Sam 30,17; 2 Kong 7,5; 2 Kong 7,7; Job 7,4). Da der ikke fandtes bestemte målinger af tidspunktet på dagen, blev de forskellige perioder angivet ved dagens naturlige forandringer; således var "middag" det tidspunkt på dagen, hvor solen stod højest (cohorayim); eftermiddag var den del af dagen, hvor solen dalede ( neToth ha-yom); og aften var tiden for solens nedgang (`erebh). "Mellem aftenerne" (ben ha-`arbayim) var intervallet mellem solnedgang og mørke. Dagen blev først inddelt i timer på et sent tidspunkt. [~sha`ah = Aramaic] (Dan 3,6) er almindeligt i syrisk og i senere hebraisk; det betegnede oprindelig ethvert kort tidsrum og kom først senere til at svare til vores "time" (Driver). Den tredelte inddeling af dagen i vagter fortsatte ind i romersk tid efter eksilet; men den romerske metode med fire inddelinger var også kendt (Mark 13,35), hvor alle fire inddelinger omtales: "ved aften" (opse), "ved midnat" (mesonuktion), "ved hanegal" (alektorophonia), "om morgenen" (proi). Disse sidste strakte sig fra klokken seks til klokken seks (jf. også Matt 14,25; Mark 13,35). ApG 12,4 taler om fire grupper på fire romerske soldater (quaternions), hvor hver gruppe skulle holde vagt under én nattevagt. I Berakhoth 3b kender Rabbi Nathan (2. århundrede) kun tre nattevagter; men patriarken, Rabbi Judah, kender fire. Se også Dag.

Horace J. Wolf