Lysias

lis'-i-as (Lusias):

(1) »En fornem mand og af kongelig slægt«, som Antiochus Epifanes (omkring 166 f.Kr.) efterlod med regeringen over det sydlige Syrien og formynderskabet for sin søn, mens han personligt drog til Persien for at inddrive de indtægter, som ikke kom tilfredsstillende ind (1 Makk 3,32; 2 Makk 10,11). Ifølge Josefus (Ant., XII, vii, 2) var Lysias’ instrukser »at erobre Judæa, gøre dets indbyggere til slaver, fuldstændig ødelægge Jerusalem og afskaffe hele folket«. Lysias udrustede derfor en stor styrke mod Judas Makkabæus under Ptolemaios, Dorymenes’ søn, Nikanor og Gorgias. Af denne styrke besejrede Judas de to afdelinger under Nikanor og Gorgias nær Emmaus (166 f.Kr.), og det følgende år besejrede han Lysias selv ved Betsura (1 Makk 4), hvorefter han gik videre til renselsen af templet. I beretningen om disse felttog er der betydelige forskelle mellem forfatterne til 1 Makkabæerbog og 2 Makkabæerbog, som forskere ikke har haft let ved at forklare. Antiochus døde i Babylon under sin persiske ekspedition (164 f.Kr.), og Lysias overtog embedet som regent under hans søns mindreårighed; sønnen var endnu et barn (1 Makk 6,17). Han samlede en ny hær i Antiokia, og efter generobringen af Betsura var han i færd med at belejre Jerusalem, da han hørte, at Filip nærmede sig; til ham havde Antiochus på sit dødsleje betroet formynderskabet for prinsen (1 Makk 6,15; 2 Makk 13). Han besejrede Filip i 163 f.Kr. og blev støttet i Rom, men det følgende år faldt han sammen med sin myndling Antiochus i hænderne på Demetrios I (Soter), som lod dem begge dræbe (1 Makk 7,1-23).

(2) Se Claudius Lysias (ApG 23,26).

J. Hutchison