Abimelek

Min far er konge, eller en konges far; et almindeligt navn for filistrenes konger, ligesom “Farao” var det for Egyptens konger.

Filistrenes konge i Gerar på Abrahams tid (1 Mos 20,1-18). Ved Forsynets indgriben blev Sara reddet fra hans harem og ført tilbage til sin mand Abraham. Som tegn på respekt gav han Abraham værdifulde gaver og tilbød ham at slå sig ned i hvilken som helst del af hans land; samtidig irettesatte han ham taktfuldt, men strengt, for at have bedraget ham ved at lade, som om Sara kun var hans søster. Blandt de gaver, kongen gav, var tusind sølvstykker som et “dække for øjnene” for Sara; dvs. enten som en soningsgave og et vidnesbyrd om hendes uskyld i alles øjne, eller snarere med det formål at skaffe Sara et slør til at skjule hendes skønhed og dermed som en irettesættelse af hende, fordi hun ikke havde båret et slør, sådan som hun som gift kvinde burde have gjort. Nogle år efter besøgte Abimelek Abraham, som var flyttet mod syd ud over hans område, og dér sluttede han en pagt om fred og venskab med ham. Denne pagt er den første, vi har nogen beretning om. Den blev stadfæstet ved en gensidig ed i Be’ersheba (1 Mos 21,22-34).

En konge i Gerar på Isaks tid, sandsynligvis søn af den foregående (1 Mos 26,1-22). Isak søgte tilflugt på hans område under en hungersnød, og dér handlede han over for sin hustru Rebekka på en måde, der lignede hans far Abrahams adfærd over for Sara. Abimelek irettesatte ham for bedraget, som han tilfældigt opdagede. Isak slog sig ned her for en tid og havde fremgang. Abimelek ønskede dog, at han skulle forlade hans område, og det gjorde Isak. Senere besøgte Abimelek ham, da han lå i lejr ved Be’ersheba, og udtrykte ønske om at forny den pagt, som deres fædre havde indgået (1 Mos 26,26-31).

En søn af Gideon (Dom 9,1), som blev udråbt til konge efter sin fars død (Dom 8,33). En af hans første handlinger var at myrde sine brødre, halvfjerds i tallet, “på én sten”, i Ofra. Kun én, ved navn Jotam, undslap. Han var en principløs, ærgerrig hersker, ofte i krig med sine egne undersåtter. Da han var i færd med at indtage byen Tebes, som havde gjort oprør, blev han dødeligt ramt i hovedet af en møllesten, kastet ned af en kvinde fra muren ovenover. Da han forstod, at såret var dødeligt, bad han sin våbendrager gennembore ham med sit sværd, så det ikke skulle siges, at han var omkommet ved en kvindes hånd (Dom 9,50-57).

Søn af Ebjatar og ypperstepræst på Davids tid (1 Krøn 18,16). I parallelstedet, 2 Sam 8,17, har vi navnet Ahimelek og Ebjatar, Ahimeleks søn. Dette anser de fleste autoriteter for den mere korrekte læsemåde.

Akish, konge i Gat, i overskriften til Sl 34. (Jf. 1 Sam 21,10-15.)