Arpakshad
På engelsk: Arphaxad
Easton's Bible Dictionary
Søn af Sem, født året efter syndfloden. Han døde i en alder af 438 år (1 Mos 11,10-13; 1 Krøn 1,17, 18; Luk 3,36). Han boede i Mesopotamien og blev ifølge den jødiske historiker Josefus stamfader til kaldæerne. Der er en tendens til at genkende i ordet navnet på det land, der lå nærmest kaldæernes gamle område. Nogle betragter ordet som en egyptiseret form af områdenavnet Ur Kasdim, eller Kaldæernes Ur.
International Standard Bible Encyclopedia
ar-fak'-sad:
(1) King James Version-formen (1 Mos 10,22; 1 Mos 10,24; 1 Mos 11,12; 1 Mos 11,13; 1 Krøn 1,17) af Revised Version (britisk og amerikansk) Arpachshad, som se. Se også Folkenes tavle.
(2) I Apokryferne (Judith 1) en konge over mederne, som regerede i Ekbatana. Han blev besejret og dræbt af Nebukadnesar.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).