Arne

harth: Forekommer 7 gange i King James Version: 1 Mos 18,6; Sl 102,3; Es 30,14; Jer 36,22; Jer 36,23 to gange; Zak 12,6; Zak 12,4 gange i Revised Version: 3 Mos 6,9; Es 30,14; Ez 43,15; Ez 43,16 ("alterarne"); sammenlign også Es 29,1 Revised Version randnote. Man vil bemærke, at gengivelserne i de to oversættelser kun stemmer overens ét sted (Es 30,14).

(1) Arnen i et telt var ikke andet end en fordybning i jorden, hvor man tændte ild til madlavning eller varme. Kager blev bagt, på den måde som i 1 Mos 18,6, i asken eller på varme sten. I dette sted er der dog intet i hebraisk, der svarer til King James Versions "on the hearth". Også i huse af den fattigere slags bestod arnen af en sådan fordybning, af varierende størrelse, midt i rummet eller i et hjørne. Der var ingen skorsten til røgen, som slap ud, som den kunne, eller gennem en gitteråbning beregnet dertil ("skorstenen" i Hos 13,3). Mens arnens art således er klar nok, knytter der sig mere eller mindre usikkerhed til bestemte udtryk, der bruges i hebraisk. I Es 30,14 betyder udtrykket ganske enkelt "det, der er antændt", med henvisning til lejet af glødende kul. Af det samme verbum (yaqadh, "blive antændt") dannes substantiverne moqedh (Sl 102,3 (hebraisk 4)) og moqkedhah (3 Mos 6,9), som efter deres dannelse kunne betyde enten det antændte materiale eller det sted, hvor en ild tændes. Deraf de forskellige gengivelser: "brand", "arne" osv. Desuden kan endelsen -ah i moqedhah i 3 Mos 6,9 (2) opfattes som det pronominale suffiks "dets"; deraf Revised Version randnote "på dets brænde".

(2) To andre udtryk har forbindelse med opvarmning i den bedre klasse af huse. I Jer 36,22; Jer 36,23 betyder ordet ('ach) et "ildbækken" med brændende kul, hvormed Jojakims "vinterhus" blev opvarmet. Det samme formål tjente "karret (kiyyor) med ild" i Zak 12,6 Revised Version (britisk og amerikansk), tilsyneladende et bredt, lavt kar, der ellers blev brugt til madlavning (1 Sam 2,14, English Versions of the Bible "pan"), eller som vaskekar (sammenlign 2 Mos 30,18; 1 Kong 7,38 osv., "bækken").

(3) En anden gruppe steder henføres til betydningen "alterarne", som synes at have været et udtryk anvendt om toppen af brændofferalteret. Moqedhah i 3 Mos 6,9 (2), skønt det ved afledning er beslægtet med de ord, der er behandlet under (1) ovenfor, hører hjemme her (sammenlign også Ecclesiasticus 50,12, "ved alterets arne", par' eschara bomou). I Ezekiels beskrivelse af alteret i det genoprettede tempel (43,15.16) betegner han igen alterets top med et særligt udtryk (Revised Version randnote, ariel), som af de fleste forstås som "alterarne" (således Revised Version (britisk og amerikansk)). Hermed kan sammenlignes det symbolske navn, der gives Jerusalem (Es 29,1), og som forklares på forskellig måde som "Guds løve (eller løvinde)" eller "Guds arne".

Benjamin Reno Downer