Atalja

ath-a-li'-a (`athalyah; betydningen usikker, måske "den, som Jahve har hjemsøgt"; 2 Kong 8,26; 2 Kong 8,11; 2 Kong 8,2; 2 Kong 8,23):

1. Slægtsforhold:

(1) Datter af Akab og Jezabel, sønnedatter af Omri, Israels 6. konge. I hendes barndom var de politiske forbindelser mellem de to kongeriger Juda og Israel efter mange års strid blevet venskabelige, og hun blev gift med Joram, den ældste søn af Joshafat, Judas konge (2 Kong 8,18). Ægteskabet var politisk hensigtsmæssigt, og det er en plet på mindet om Joshafat.

2. Atalja som dronning:

Da Joram var 32 år gammel, efterfulgte han sin far på tronen, og Atalja blev dronning i Juda. Hun arvede sin mors viljestyrke og udviklede ligesom hende en fanatisk hengivenhed for dyrkelsen af den sidoniske Ba'al. Elias' slag mod Ba'al-dyrkelsen i Samaria kort før hendes magtovertagelse gjorde intet for at dæmpe hendes iver. Det forstærkede den sandsynligvis. Den første nedskrevne handling under Jorams regering er mordet på hans seks yngre brødre; nogle fyrster i riget, som man vidste var velvillige over for nationens gamle tro, blev også dræbt (2 Krøn 21,4). Der kan næppe være tvivl om, at disse blodige gerninger blev støttet, og måske tilskyndet, af Atalja, som var en langt stærkere karakter end sin mand.

3. Mordet på hendes børnebørn:

Efter otte år som dronning blev Atalja enke, og hendes søn Akazja, som da var 22 år gammel (2 Kong 8,26; ikke 42 som i 2 Krøn 22,2), besteg sin fars trone. Som dronningemoder var Atalja nu den øverste i nationens råd såvel som i kongepaladset. Inden for et enkelt år faldt den unge konge (se Jehu), og de eneste personer, der stod mellem Atalja og tronen, var hendes børnebørn. Det er i sådanne øjeblikke, at en ærgerrighed, antændt af fanatisme, ser sin mulighed, og man besluttede at udrydde den kongelige slægt. Dette blev gennemført; men en af dem, Joash, et spædbarn, undslap ved sin tantes, Joshebas, indgriben (1 Kong 11,2; 2 Krøn 22,11).

4. Hendes tronran:

Da paladset var ryddet for sine kongelige beboere, lod Atalja sig udråbe til regent. Ingen anden kvinde, hverken før eller siden, sad på Davids trone, og det er et bevis på hendes energi og dygtighed, at hun trods sit køn var i stand til at beholde den i seks år. Af 2 Krøn 24,7 fremgår det, at en del af Jahves tempel blev revet ned, og materialet brugt til opførelsen af et Ba'al-tempel.

5. Modrevolutionen:

Ypperstepræsten på dette tidspunkt var Jojada, som havde giftet sig med Ataljas datter, Josheba (2 Krøn 22,11). Hans ophøjelse til den øverste præstegerning førte til tronranerens fald, da Jojada viste sig standhaftigt, om end hemmeligt, tro mod Jahves religion. I seks år skjulte han og hans hustru i deres værelser nær templet Akazjas lille barn. I det syvende år blev en modrevolution planlagt. Detaljerne gives med usædvanlig fylde i Kongebøgerne og Krønikebøgerne, hvis skrifter supplerer hinanden. Da Krønikeskriveren skrev, var det således blevet sikkert at nævne navnene på fem høvedsmænd, som ledede den militære opstand (2 Krøn 23,1). Med Kongebogen foran sig var det ikke nødvendigt at gøre mere end at uddrage af de gamle optegnelser sådanne enkeltheder, som hidtil ikke var fremkommet. Det er især dette, der har givet anledning til anklagen om afvigelser i de to beretninger. Se Joash.

6. Hendes død:

På tidspunktet for hendes afsættelse boede Atalja i kongepaladset. Da hun blev vakt til erkendelse af faren ved hyldestråbene, som hilste kroningsceremonien, forsøgte hun at standse oprøret ved alene at styrte ind i templets forgård; hendes vagter var ifølge Josefus blevet forhindret i at følge hende (Ant., IX, vii, 3). Et blik var nok. Det viste hende drengen stående på en forhøjet platform foran templet, med Lovbogen i hånden og kronen på sin pande. Hun flængede sin kappe og råbte: "Forræderi! Forræderi!" og flygtede. Nogle ville hugge hende ned, mens hun gjorde det, men man gjorde indsigelse imod dette, fordi det ville besmitte templet med menneskeblod. Hun fik derfor lov til under flugten at nå paladsets dør. Her faldt hun, ramt af de hævnende vagter.

Ataljas tronran varede i seks år (2 Kong 11,3; 2 Kong 12,1; 2 Krøn 22,12). Hendes 1. år falder sammen med Jehus 1. år i Israel og kan placeres i 846 f.Kr. (nogle sætter det senere). Se Det Gamle Testamentes kronologi. Udsagnet i 2 Kong 12,1 forstås her i den betydning, at Joash begyndte sin offentlige regering i Jehus 7. år, og at han regerede 40 år regnet fra tidspunktet for sin fars død. En moderne parallel er dateringen af alle officielle optegnelser og juridiske dokumenter fra Karl II af Englands tid fra Karl I's død.

Den eneste anden henvisning til Atalja er den ovenfor omtalte i 2 Krøn 24,7, hvor hun omtales som "denne onde kvinde".

(2) En benjaminit, som boede i Jerusalem (1 Krøn 8,26; 1 Krøn 8,28).

(3) Far til Jeshaja, som vendte tilbage med Ezra (8,7); kaldet Gotholias i Apokryferne (1 Esdras 8,33).

W. Shaw Caldecott