Bilga; Bilgaj
På engelsk: BILGAH; BILGAI
bil'-ga bil'-ga-i (bilgah; bilgay, "munterhed"): En præst eller præsteslægt på hjemkomstens tid (Neh 12,5) og (under formen "Bilgaj", Neh 10,8) på Nehemias' tid. Ifølge 1 Krøn 24,14 er Bilga den 15. af de 24 afdelinger af præsterne, som gjorde tjeneste i templet. I Septuaginta læses navnene Belgai, Belga og Balgas. Den traditionelle forklaring af navnet er "foryngelse"; moderne eksegeter forklarer det som "munterhed".
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.