Bildad

bil'-dad (bildadh, "Bel har elsket"): Den anden af Jobs tre venner, som kommer fra fjerne egne og aftaler sammen at vise ham medfølelse og trøste ham i hans lidelse (Job 2,11). Han er fra Shua, et ukendt sted et eller andet sted i landene øst og sydøst for Israels land (eller betegnelsen shuhit kan være ment som en henvisning til hans forfader Shua, en af Abrahams sønner med Ketura, 1 Mos 25,2), og ud fra hans navn (sammensat med Bel, navnet på en babylonisk guddom) synes han at repræsentere visdommen fra det fjerne Østen. Hans tre taler findes i 1 Mos 8; 1 Mos 18; Indholdsmæssigt er de i høj grad et ekko af det, Elifaz har hævdet, men med noget større heftighed (sammenlign Job 8,2; Job 18,3; Job 18,4), fordi han anser Jobs ord for så ugudelige og vrede. Han er den første til at tilskrive Jobs ulykke egentlig ondskab; men han når frem til det indirekte ved at anklage hans børn (som blev ødelagt, Job 1,19) for synd, så deres straf var berettiget (Job 8,4). Som sit bidrag til drøftelsen appellerer han til traditionen (Job 8,8-10), og idet han tager Elifaz' stikord om årsag og virkning op (Job 8,11), giver han, tydeligvis fra visdommens litterære forråd, en beskrivelse af de ugudeliges usikre tilstand, som han stiller over for, med hvilke antydninger det end indebærer, de retfærdiges lykkelige tilstand (Job 8,11-22). Hans anden tale er en forstærket beskrivelse af den ugudelige mands veer, udformet som for at svare til Jobs beskrivelse af sin egen desperate situation (sammenlign Job 18,5-21 med Job 16,6-22), og identificerer dermed stiltiende Job med de forkastede ugudelige. Hans tredje tale (Job 25), som er vennernes sidste ytring, er kort, afdæmpet i tonen og indholdsmæssigt en slags parthisk skud, der gentager Elifaz' idé om fordærv, den lære, der dør hårdest. Denne tale markerer den endelige tavshed blandt vennerne.

John Franklin Genung