Bidsel

Tre hebraiske ord gengives således i KJV.

Hebr. mahsom’ betyder en mundkurv, grime eller bidsel, hvormed rytteren styrer sin hest (Sl 39,1).

Me’theg, som også gengives “bid” i Sl 32,9, hvilket er dets egentlige betydning. Findes i 2 Kong 19,28, hvor Guds forsyns begrænsninger billedligt kaldes hans “bidsel” og “krog”. At Gud lægger et “bidsel i folkets kæber” (Es 30,28; 37,29) betyder, at han hindrer assyrerne i at føre deres plan mod Jerusalem ud i livet.

Et andet ord, re’sen, blev brugt til at betegne en grime eller bøjletømme, sådan som det bruges i Sl 32,9; Es 30,28. I Job 30,11 kaldes lovens og menneskelighedens begrænsninger et bidsel.