Bidrag

kon-tri-bu'-shun (koinonia, »fællesskab« eller »samfund«, Rom 15,26; 2 Kor 9,13): Betydningen »bidrag« udledes af sammenhængen snarere end af det græske ord. Udtrykket i det anførte sted ville, bogstaveligt gengivet, være »at udøve« eller »sætte fællesskab i virksomhed«. Det koinonia, der består blandt troende på grund af deres indre fællesskab med Kristus, stiller dem og deres gaver og ejendele til tjeneste for hinanden (se fællesskab). De påbydes ikke at glemme at dele med andre (Hebr 13,16). At være »meddelende« (koinonikoi) skal være en vane i deres liv; det kristne princip er, at al ejendom holdes som et betroet gods, der skal fordeles, hvor der er behov (ApG 2,44; 2 Kor 8,14). Den første anledning til at kalde dette fællesskab til handling i form af »bidrag« var inden for menigheden i Jerusalem og for dens trængende medlemmer (se ejendomsfællesskab). Den anden anledning var gentagne gange fra de unge hedningemenigheder til de fattige i den samme menighed (ApG 11,29; Rom 15,26; 2 Kor 8,1-4; 2 Kor 9,2); fællesskabet bredte sig således fra intern menighedsomsorg til almindelig kirkelig velgørenhed. Disse bidrag blev indsamlet ugentligt (1 Kor 16,2), stod i forhold til givernes midler (ApG 11,29; 1 Kor 16,2), blev ikke krævet eller foreskrevet på legalistisk vis, men blev fremkaldt som taknemlige hjerters frivillige gaver (2 Kor 8,7), udsprang af fællesskabsånden og blev sendt til deres bestemmelsessted ved godkendte repræsentanter for menighederne (1 Kor 16,3; ApG 11,30).

H. E. Jacobs