Cypres

(Hebr. tirzah, “hårdhed”), nævnt kun i Es 44,14 (RV, “holm tree”). Den ældste latinske oversættelse gengiver dette ord med ilex, dvs. den stedsegrønne eg, som muligvis kan have været det træ, der var tænkt på; men der er stor sandsynlighed for, at KJV har ret i at gengive det med “cypres.” Dette træ vokser i mængde på Hermons bjerge. Dets ved er hårdt og vellugtende og meget holdbart. Dets løv er mørkt og dystert. Det er stedsegrønt (Cupressus sempervirens). “I hele Østen bruges det som et gravtræ; og dets mørke, høje, bølgende fjerbuske gør det særligt passende blandt gravene.”