Hermon

En bjergtop, den østlige forlængelse af Anti-Libanon-kæden, der når en højde på omkring 9.200 fod (ca. 2.800 m) over Middelhavet. Den markerer den nordlige grænse for Israels land (5 Mos 3,8, 4:48; Jos 11,3, 17; 13,11; 12,1) og kan ses på lang afstand. Den ligger omkring 40 mil nord for Galilæas Sø. Den kaldes “Hermoniterne” (Sl 42,6), fordi den har mere end én top. Sidonierne kaldte den Sirjon, og amoritterne Senir (5 Mos 3,9; Højs 4,8). Den kaldes også Baal-Hermon (Dom 3,3; 1 Krøn 5,23) og Sion (5 Mos 4,48). Det er meget sandsynligt, at en af dens tre tinder var stedet for forklarelsen (se dette opslag). “Hermons dug” omtales (Sl 89: 12). Dens moderne navn er Jebel-esh-Sheikh, “høvdingebjerget.” Den er et af de mest iøjnefaldende bjerge i Israels land eller Syrien. “Uanset hvor i Israels land israelitten vendte sit blik mod nord, var Hermon der og afsluttede udsigten. Fra sletten langs kysten, fra Jordandalen, fra Moabs og Gileads højder, fra Bashans højslette udgør den blege, blå, sneklædte kegle det ene fremtrædende træk i den nordlige horisont.”

Vor Herre og hans disciple besteg en dag dette “høje bjerg for sig selv” og blev på dets top hele natten, “trætte efter deres lange og møjsommelige opstigning.” I løbet af natten “blev han forvandlet for øjnene af dem; og hans ansigt skinnede som solen.” Næste dag steg de ned til Cæsarea Filippi.