Cypern

En af Middelhavets største øer, omkring 148 miles lang og 40 bred. Den ligger omkring 60 miles fra den syriske kyst. Den var Det Gamle Testamentes “Kittim” (4 Mos 24,24). De græske kolonister gav den navnet Kypros, efter cyprus, dvs. hennaen, som voksede på denne ø. Den var oprindeligt beboet af fønikere. I 477 f.Kr. kom den under grækernes herredømme, og den blev en romersk provins i 58 f.Kr. I oldtiden var den et centrum for stor handelsaktivitet. Korn, vin og olie blev frembragt her i den største fuldkommenhed. Den var også rig på tømmer og mineraler.

Den nævnes først i Det Nye Testamente (ApG 4,36) som Barnabas’ fødested. Den var skueplads for Paulus’ første missionsarbejde (13,4-13), da han og Barnabas og Johannes Markus blev udsendt af menigheden i Antiokia. Den blev senere besøgt af Barnabas og Markus alene (15,39). Mnason, en “gammel discipel”, sandsynligvis en af de omvendte fra pinsedagen, der hørte til denne ø, nævnes (21,16). Den nævnes også i forbindelse med Paulus’ rejser (ApG 21,3; 27,4). Efter at have været under tyrkerne i tre hundrede år blev den overdraget til den britiske regering i 1878.