Cæsar

Den titel, som de romerske kejsere antog efter Julius Cæsar. I Det Nye Testamente gives denne titel til forskellige kejsere som herskere over Judæa uden deres ledsagende særskilte egennavne (Joh 19,15; ApG 17,7). Jøderne betalte skat til Cæsar (Matt 22,17), og alle romerske borgere havde ret til at appellere til ham (ApG 25,11). De cæsarer, der henvises til i Det Nye Testamente, er Augustus (Luk 2,1), Tiberius (3,1; 20,22), Claudius (ApG 11,28) og Nero (ApG 25,8; Fil 4,22).