Ebjatars

Far til overflod, eller min far udmærker sig, søn af ypperstepræsten Ahimelek. Han var den tiende ypperstepræst og den fjerde i rækken efter Eli. Da hans far blev dræbt sammen med præsterne i Nob, undslap han, og med efoden hos sig sluttede han sig til David, som da var i Adullams hule (1 Sam 22,20-23; 23,6). Han blev hos David og blev præst for den gruppe, som David var leder for (1 Sam 30,7). Da David besteg Judas trone, blev Ebjatar udnævnt til ypperstepræst (1 Krøn 15,11; 1 Kong 2,26) og til “kongens ven” (1 Krøn 27,34). Imens var Sadok, af Eleazars hus, blevet gjort til ypperstepræst. Disse udnævnelser fortsatte med at gælde til slutningen af Davids regeringstid (1 Kong 4,4). Ebjatar blev afsat (det eneste historiske eksempel på afsættelse af en ypperstepræst) og forvist af Salomo til sit hjem i Anatot, fordi han deltog i forsøget på at få Adonija på tronen. Præstedømmet gik således fra Itamars hus (1 Sam 2,30-36; 1 Kong 1,19; 2,26, 27). Sadok blev nu den eneste ypperstepræst. I Mark 2,26 henvises der til en begivenhed i “ypperstepræsten Ebjatars dage.” Men af 1 Sam 22 lærer vi udtrykkeligt, at denne begivenhed fandt sted, mens Ahimelek, Ebjatars far, var ypperstepræst. Den tilsyneladende uoverensstemmelse forklares tilfredsstillende ved at forstå ordene hos Markus som en henvisning til Ebjatars levetid og ikke til den periode, hvor han havde embedet som ypperstepræst. Det antydes ikke hos Markus, at han faktisk var ypperstepræst på det omtalte tidspunkt. Andre mener dog, at brødene tilhørte Ebjatar, som på den tid (3 Mos 24,9) var præst, og at han enten selv gav dem til David eller fik sin far til at give dem.