Edrei

Mægtig; styrke.

En af hovedbyerne i kongeriget Bashan (Jos 12,4, 5). Her blev Og besejret af israelitterne, og amoritternes styrke blev brudt (4 Mos 21,33-35). Den tilhørte senere Manasse, tilsyneladende i kort tid, og blev derefter opholdssted for røverbander og fredløse (Jos 13,31). Den er blevet identificeret med det moderne Edr’a, som ligger på et klippefremspring ved Lejahs sydvestlige kant (hebræernes Argob og grækernes Trakonitis). Ruinerne af Edr’a er de mest omfattende i Hauran. De har en omkreds på 3 miles (ca. 4,8 km). En række af de gamle huse står stadig; vægge, tage og døre er alle af sten. Den vilde egn, som Edrei var hovedstad for, beskrives sådan i sin moderne skikkelse: “Hævet omkring 20 fod (ca. 6 m) over sletten er den en labyrint af kløfter og sprækker i klippen, dannet ved vulkansk aktivitet; og på grund af sin uigennemtrængelige tilstand er den blevet et tilflugtssted for fredløse og urolige personer, som gør den til en slags Adullams hule ... Den er i virkeligheden en uindtagelig naturlig fæstning, omkring 20 miles (ca. 32 km) lang og 15 (ca. 24 km) bred” (Porter’s Syria, osv.). Under denne forunderlige by findes der også en underjordisk by, sandsynligvis udhulet som tilflugtssted for den øvre bys befolkning i farefulde tider.

En by i Naftali (Jos 19,37).