Eder

e'-der ('edher, "flok"):

(1) En af Judas "fjerneste byer" i Negev ("Syden") nær grænsen til Edom (Jos 15,21), muligt Kh. el `Adar, 5 mil syd for Gaza, men sandsynligvis ligger dette for langt vest.

(2) Eder (KJV Edar) eller bedre Migdal Eder, mighdal `edher, "flokketårnet"; Gader. Efter at Rakel døde og blev begravet "på vejen til Efrat (det er Betlehem) .... rejste Israel sig og slog sit telt op hinsides flokketårnet" (1 Mos 35,19; 1 Mos 35,21). I 1 Mos 35,27 beskrives det, at han marcherer til Hebron. Dette "flokketårn", som muligvis kun var et tårn uden by, må derfor søges mellem Betlehem og Hebron. Hieronymus siger, at det var en romersk mil fra Betlehem. I Septuaginta er imidlertid 35,16 og 21 omvendt, hvilket antyder, at der kan have været en tradition om, at Migdal Eder lå mellem Betel og Betlehem. Der må have været mange sådanne tårne til at vogte flokke mod røvere. Sammenlign "vogtertårnet" (2 Kong 18,8, osv.). Udtrykket "Migdal Eder" forekommer i Mika 4,8, hvor Jerusalem sammenlignes med sådan et tårn.

E. W. G. Masterman

e'-der (`edher, "flok").

(1) En meraritisk levit i Davids tid (1 Krøn 23,23; 1 Krøn 24,30); søn af Musi.

(2) En benjaminit (1 Krøn 8,15, KJV "Ader").