Eldad og Modad, bog om

el'-dad, mo'-dad:

I Septuaginta kaldes de Eldad og Modad. I KJV gives navnene som Eldad og Medad; betyder "Gud har elsket" ("Gud elsker") og "genstand for kærlighed" (?).

De var to af de halvfemsindstyve ældste, som Moses valgte (4 Mos 11,26), og mens de øvrige adlød kaldelsen og gik til tabernaklet, blev disse to tilbage i lejren og profeterede (4 Mos 11,26)). Karakteren af deres profeti er ikke registreret, og dette blev naturligt til en god genstand for fantasi. Det dannede grundlag for et tabt værk, som blev citeret af Hermas (Vis 2 3): "Herren er nær dem, som vender tilbage til ham, som det er skrevet i Eldad og Modad, som profeterede til folket i ørkenen." Palæstina-Targumerne fyldte også ud på det, som Eldad og Modads profeti handlede om, og efter deres beretning vedrørte det Gogs og Magogs komst mod Israel ved slutningen af dagene. En af Targumerne har udtrykket: "Herren er nær dem, som er i trængselens time." Targumernes forfattere var enten afhængige af det værk eller af en lignende tradition; og det første af disse synspunkter er det mere sandsynlige. Lightfoot og Holtzman mener, at det lange citat i 1 Klem 23 og 2 Klem 11 er fra bogen om Eldad og Modad. Værket findes i Nicephorus' Stichometry og består af 400 stichoi, hvilket ville gøre det omkring dobbelt så langt som Højsangen.

A. W. Fortune