Ældste

Et navn, der ofte bruges i Det Gamle Testamente om en person, som er iklædt myndighed og har krav på respekt og ærbødighed (1 Mos 50,7). Det betegnede også et politisk embede (4 Mos 22,7). “Israels ældste” havde en rang blandt folket, der viste myndighed. Moses meddelte dem sit kald (2 Mos 3,16). De ledsagede Moses ved alle vigtige lejligheder. Halvfjerds af dem ledsagede ham, da loven blev givet (2 Mos 24,1). Halvfjerds blev også udvalgt af hele tallet til sammen med Moses at bære byrden af folket (4 Mos 11,16, 17). Den “ældste” er slutstenen i den sociale og politiske struktur overalt, hvor det patriarkalske system findes. I dag er dette tilfældet blandt araberne, hvor sheiken (dvs. “den gamle mand”) er den højeste myndighed i stammen. Gruppen af Israels “ældste” var folkets repræsentanter fra allerførste begyndelse og blev anerkendt som sådanne af Moses. Hele vejen ned gennem jødernes historie finder vi omtale af de ældste som nogle, der udøvede myndighed blandt folket. De optræder som ledere (5 Mos 31,28), som lokale dommere (16,18), der forvaltede ret (19,12). De var mænd med vidtstrakt indflydelse (1 Sam 30,26-31). På Det Nye Testamentes tid optræder de også som aktive deltagere i offentlige anliggender (Matt 16,21; 21,23; 26,59).

Det jødiske ældsteembede blev overført fra den gamle ordning til den nye. “Oprettelsen af ældsteembedet er intetsteds nedskrevet i Det Nye Testamente, sådan som det er tilfældet med diakoner og apostle, fordi de sidstnævnte embeder blev oprettet for at imødekomme nye og særlige nødsituationer, mens det førstnævnte blev overleveret fra de tidligste tider. Med andre ord var ældsteembedet det eneste varige, væsentlige embede i kirken under begge ordninger.”

De “ældste” i den nytestamentlige kirke var flokkens “hyrder” (Ef 4,11), “biskopper eller tilsynsmænd” (ApG 20,28), “ledere” og “forstandere” (Hebr 13,7; 1 Thess 5,12). Overalt i Det Nye Testamente er biskop og presbyter titler, der gives til én og samme embedsmand i den kristne kirke. Den, der kaldes presbyter eller ældste på grund af sin alder eller værdighed, kaldes også biskop eller tilsynsmand med henvisning til den pligt, der påhvilede ham (Tit 1,5-7; ApG 20,17-28; Fil 1,1).