Epafroditus

e-paf-ro-di'-tus (Epaphroditos, "henrivende"):

Nævnt kun i Fil 2,25; Fil 4,18. Navnet svarer til det latinske Venustus (= smuk), og var meget almindeligt i den romerske periode. "Navnet forekommer meget hyppigt i indskrifter både græsk og latin, både i fuld længde Epaphroditus eller i sin forkortet form Epaphras" (Lightfoot, Philippians, 123). Epafroditus var repræsentant for det kristne menighed i Filippi, sendt med deres gave til Paulus under hans første romerske fangenskab. Paulus kalder ham "min bror og medarbejder og medkæmper." "De tre ord er ordnet i en stigende skala: fælles medfølelse, fælles arbejde, fælles fare og slid og lidelse" (Lightfoot, l. c.). Ved sin ankomst til Rom helligede Epafroditus sig til "Kristi værk", både som Paulus' tjener og som hans medhjælper i missioneringsarbejde. Han arbejdede så ihærdigt, at han mistede sin sundhed og "var syg nær til døden." Han kom dog sig og Paulus sendte ham tilbage til Filippi med dette brev for at berolige alarm hos hans venner, som havde hørt om hans alvorlige sygdom. Paulus bad for ham, at menigheden skulle modtage ham med glæde og holde ham i ære.

S. F. Hunter