Eri-Aku

er-i-a-koo', e-ri-a-ku':

1. Navnet og dets etymologi:

Dette er den sandsynlige sumeriske læsning af det velkendte babyloniske navn, skrevet med tegn for "tjener" (sem wardu eller ardu) og gruppen for måneguden Sin (skrevet En-zu = Zu-en), ellers Aku, hvor betydningen er "månegudens tjener". Denne hersker, som var konge i Larsa (Ellasar, se det opslag), identificeres almindeligvis med ARIOK (se det opslag) fra {{Gen.14,9}}. Flere assyriolger læser navnet med den semitiske babyloniske udtale af Warad-Sin; og hvis dette er korrekt, ville der være en vis tvivl om den almindeligt anerkendt identifikation; selv om dette på den anden side blot kunne vise, at hebræerne har hentet deres transskription fra en sumerisk kilde.

2. Indskrifter, der nævner Eri-Aku:

Udover en række kontraktstavler kendes følgende indskrifter, der nævner Eri-Aku eller Warad-Sin:

(1) En dedikation af Kudur-mabuk, "Martu's fader" (Amurru, amoritternes land), søn af Simti-Silchak, af en hellig genstand til måneguden Nannar, for hans eget liv og hans søn Eri-Aku's, som var konge i Larsa.

(2) En dedikation af Eri-Aku til Ishtar af Challabu, for hans eget liv og hans faders og frembringers Kudur-mabuk's. Teksten beretter om genoprettelsen af Istars helligdom.

(3) En dedikation af Eri-Aku til guden Nannar, for bevarelsen af hans eget liv og hans faders Kudur-mabuk's. Genoprettelsen af flere templer nævnes.

(4) En indskrift af Eri-Aku, "den mægtige mand", "Urs (af kaldeerne) nærer, konge i Larsa, konge i Sumer og Akkad; søn af Kudur-mabuk, Emutbalas fader". Teksten beretter, at han løftede Urs mur, kaldet "Nannar er grunden til landets stabilitet", høj som et bjerg.

(5) En dedikation af Eri-Aku til Nin-insina (titler som ovenfor). Den beretter om byggelsen af templet E-u-namtila, for hans eget liv og hans frembringers fader Kudurmabuk's liv.

3. Hans families nationalitet:

Disse indskrifter og andre viser, at Eri-Aku tilhørte en elamitisk familie, som besad Larsas trone, en stat som på samme måde som Babylonien selv anerkendte Elams overherredømme. Kudurmabuk synes af politiske grunde at have givet sine sønner sumeriske og semitisk babyloniske navne; og det er bemærkelsesværdigt, at han ikke bevarede Larsas regering for sig selv, men overlod den til sine afkom, idet han selv beholdt Emutbalas dominion og, som hans egen indskrift viser, amoritternes land. Med hensyn til disse kan det bemærkes, at udtrykket adda, "fader", sandsynligvis blot betyder "administrator".

4. Eri-Aku og Rim-Sin:

Eri-Aku synes at være død, mens hans fader endnu levede, og blev efterfulgt af Rim-Sin, som, som Francois Thureau-Dangin pointerer, må have været hans bror. Som i tilfældet med Eri-Aku indledte Kudur-mabuk Rim-Sin's regering med en dedikation; men der synes ikke at være nogen indskrift, hvori Rim-Sin gør en dedikation for sin faders liv, hvilket betyder, at Kudur-mabuk døde kort efter hans anden søn kom til magten.

Og her forlanges spørgsmålet om identifikationen af Eri-Aku med Eri-Eaku (var. -Ekua) opmærksomhed. Dette navn forekommer på visse tabletter af sen dato fra Babylonien, og er forbundet med et navn, som kan læses Kudur-lachgumal (for Kudurlachbgomar, dvs. Kedorlaomer), og Tud-chul,1 (NOTER: 1 Skrevet Tudchula, men syllabarierne angiver det afsluttende a som stummt.) den bibliske Tidal.

5. Skal Eri-Aku identificeres med Eri-Eaku?:

Disse indskrifter er meget beskadigede, men ud fra den mindre ville det synes, at Eri-(E)aku havde en søn navngivet Durmah-ilani, som ødelagde et område, og der var oversvømmelser i Babylon. (Men) hans søn slagtede ham som et lam, og gammel mand og barn (blev dræbt) med sværd. Lignende ting synes at blive sagt om Tudchul eller Tidal. Det større fragment giver yderligere detaljer om Durmach-ilani's liv, som havde usurperet kongelig magt og var blevet dræbt med sværd. Hvis de registrerede begivenheder tilhører denne periode, må de have fundet sted efter Eri-Aku's (-Eaku, -Ekua) død, men før Kudur-lachgumals. Det skal bemærkes, at kronen i overensstemmelse med elamitisk skik ikke gik til den ældste søn efter en kings død, men til kongens ældste bror. I Elam førte dette til uendelige konflikter, og det samme fandt sandsynligvis sted i Larsa, indtil det blev indlemmet i Babyloniens stater.

6. En historisk roman:

Det faktum, at Kudur-lachgumuls (?) historie var genstand for en poetisk legende, tyder på, at de tekster, der nævner disse konger, kan have tilhørt en slags historisk roman, hvor Kedorlaomer (Amrafal), Ariok og Tidal var heltene – og faktisk antyder deres stil dette. At de er fuldstændig apokryfe, ville dog skulle bevises.

Litteratur

Se "Indskrifter og optegnelser vedrørende Babylonien og Elam" osv., Journal of the Victoria Institute, 1895-96 (også separat); og opslagene Kedorlaomer og Elam, afsnit 12 (5).

T. G. Pinches