Gave

En gaveydelse (Ordsp 19,6) for at sikre sig gunst (18,16; 21,14), et takoffer (4 Mos 18,11) eller en medgift (1 Mos 34,12).

En offergave eller forsonende gave (2 Sam 8,2, 6; 1 Krøn 18,2, 6; 2 Krøn 26,8; Sl 45,12; 72,10).

En bestikkelse til en dommer for at opnå en gunstig dom (2 Mos 23,8; 5 Mos 16,19).

Simpelthen en ting, der gives (Matt 7,11; Luk 11,13; Ef 4,8); som offergave (Matt 5,23, 24; 8,4); som almisse (Luk 21,1); en gaveydelse (Joh 4,10; ApG 8,20). I ApG 2,38 gengives det generiske ord dorea med “gave”. Det adskiller sig fra charisma (1 Kor 12,4), idet det ikke betegner mirakuløse kræfter, men en ny ånds virke i mennesker, og denne ånd er fra Gud.

Det at give gaver spillede en stor rolle i dagliglivet i Østen. Gavernes art var lige så forskellig som anledningernes: mad (1 Sam 9,7; 16,20), får og kvæg (1 Mos 32,13-15), guld (2 Sam 18,11), smykker (1 Mos 24,53), møbler og kar til at spise og drikke af (2 Sam 17,28); lækkerier, såsom krydderier, honning osv. (1 Kong 10,25; 2 Kong 5: 22). Overrækkelsesformen var så pragtfuld som muligt: gaverne blev bragt ved tjeneres hænder (Dom 3,18) eller, endnu bedre, på ryggen af lastdyr (2 Kong 8,9). Afvisningen af en gave blev regnet for en grov fornærmelse; og dette udgjorde den skærpede fornærmelse, der omtales i Matt 22,11, idet bryllupsklædningen var blevet tilbudt og afvist.