Erek

e'-rek, er'-ek ('erekh; Orech):

1. Navnets etymologi:

Den anden af de byer, som Nimrod grundlagde; de andre var Babel, Akkad og Kalne (1 Mos 10,10). Navnets afledning er velkendt: Erek er det semitisk-babyloniske Uruk, fra det sumeriske Unug, et ord der betyder "sæde", sandsynligvis i betydningen "residensby". Tegnet, som det skrives med, indgår i sammensætningen af de babyloniske navne på Larsa og Ur i Kaldæa.

2. Ruinernes beliggenhed og karakter:

Dets identifikation med Warka, på Eufrats venstre bred, halvvejs mellem Hillah (Babylon) og Korna, er hævet over enhver tvivl. Man mener, at Eufrat i oldtiden må have løbet nærmere byen, eftersom Gilgamesh-sagnet fortæller, at denne helt og hans ledsager Enkidu vaskede deres hænder i strømmen efter at have dræbt den guddommelige tyr, som gudinden Ishtar havde sendt for at ødelægge dem. Ruinens form er uregelmæssig; murenes forløb mod nordøst synes at være blevet bestemt af Nilkanalen (Shatt-en-Nil), som løb på den side. Stedets største længde fra nord til syd er over 3.000 yards (ca. 2,7 km), og dets bredde omkring 2.800 yards (ca. 2,6 km). Dette område er meget fuldt af bygningsrester; og murenes fundamenter med deres forskellige slyngninger, porte og forsvarsværker kan endnu spores.

3. Dets skytsguder og deres templer:

To store guddomme, Ishtar og Nanaa, blev dyrket i denne by; førstnævntes tempel var E-anna, "himlens hus" (eller "Anus hus", i hvilket tilfælde det er sandsynligt, at himmelguden Anu også var en af byens beskyttere). Helligdommen, der var viet til Ishtar, repræsenteres tilsyneladende nu af ruinen kendt som Buwariyya eller "rørmåtter", således kaldt på grund af måttelagene med mellemrum på 4 eller 5 fod (ca. 1,2-1,5 m). Dette er stedets store tempeltårn (ziq-qurat), kaldet E-gipar-imina, "huset med de 7 indhegninger". Resterne ligger i en stor forgård, der måler 350 fod gange 270 fod (ca. 107 m gange 82 m). Som ved andre babyloniske bygningsværker er hjørnerne rettet mod verdenshjørnerne, og dets højde er omkring 100 fod (ca. 30 m) over ørkensletten.

Da Erek nævnes sammen med Babylon, Niffer (Kalne) og Eridu som en af de byer, der blev skabt af Merodak (Nimrod), er det klart, at den blev regnet blandt de ældste grundlæggelser i Babylonien. Det var Gilgameshs by, den halvmytiske konge fra den tidligste periode, som synes at have genopført murene og templerne. Dens tidligst kendte hersker i historisk tid var Ensag-kus-anna, omkring 4.000 f.Kr.

4. Byens templers historie osv.:

Ishtars berømte helligdom fandtes allerede på Lugal-zaggi-sis tid, han som kom noget senere. Kong Dungi (2600 f.Kr.) restaurerede E-anna og byggede dens store mur. Dette var på den store Ur-dynastis tid, men senere synes byen at være kommet under kongerne af Isins herredømme, idet Libit-Ishtar tilsyneladende restaurerede Ishtars helligdom på E-gipara. En anden stor hersker fra den tidlige periode var Sin-gasid, konge af Erek, som var beskytter af E-anna; og da han restaurerede denne helligdom, udstyrede han den med korn, uld, olie og 1 sekel guld. Der synes også at have været en helligdom for Nergal, krigsguden, som blev restaureret af kong Sin-gamil. Omkring 2280 f.Kr. plyndrede Kudur-Nanchunde, den elamitiske konge, byen og bortførte gudinden Nanaas statue, som først blev ført tilbage til sin plads af Assur-bani-apli, den assyriske konge, omkring 635 f.Kr. Samsu-iluna synes at have overgået sin far Hammurabi (Amrafel) i restaureringen af byens templer, og andre herskere, som ikke glemte Erek, var Nebukadrezzar og Nabonid.

5. Litteratur, der henviser til Erek:

Mange tavler er fundet på stedet og giver løfte om interessante opdagelser, der stadig er i vente. Da den havde været hovedstad for heltekongen Gilgamesh, som så den vide verdens undere, talte ansigt til ansigt med den babyloniske Noa og næsten opnåede udødelighed som levende menneske, var den altid et sted for romantisk fortælling. Der findes poetiske kompositioner om den, hvoraf en af de mest interessante er en klagesang, muligvis skrevet efter Kudur-Nanchundis invasion, da hungersnød hærgede i byen, blod flød som vand i E-ulbar, huset for Ishtars orakel, og fjenden dyngede ild op i alle gudindens lande, som man dynger gløder op.

6. Byens mange navne:

Den anseelse, byen nød, fremgår tydeligt af de geografiske lister, hvoraf det synes, at den havde ikke færre end 11 navne, blandt dem Illab eller Illag, Tir-anna, "den himmelske lund"; Ub-imina, "de 7 egne"; Uru-gipara-imina, "byen med de 7 indhegninger"; og Uruk-supuri, "Erek med foldene" (det navn, den altid bærer i Gilgamesh-sagnet), givet den enten fordi den var et centrum, hvor hyrdestammer samledes, eller på grund af de hjorde, der blev holdt til ofring for dens guddomme.

7. Tavler og grave fra sen tid:

Foruden indskrifterne fra de allerede nævnte konger er tavler fra Nabopolassars, Nebukadrezzars, Nabonids, Kyros', Dareios' og nogle af seleukidernes regeringer fundet på stedet. I byens ruiner og landet omkring forekommer der talrige glaserede lertøjskister (tøffelformede) og andre beholdere, brugt til og i forbindelse med begravelsen af de døde. Disse stammer for størstedelen fra den parthiske periode, men de antyder, at stedet blev betragtet som en nekropolis, muligvis på grund af den hellighed, der var knyttet til stedet.

Literature.

Schrader, KAT; Loftus, Chaldoea and Susiana, 162 ff; Fried. Delitzsch, Wo lag das Paradies? 221 f; Zehnpfund, Babylonien in seinen wichtigsten Ruinenstatten, 48 ff.

T. G. Pinches