Glødende

glø'-den-de (dalaq; ektenes, zeo):

"Glødende" (fra latin fervere, "at koge") forekommer ikke i KJV af Det Gamle Testamente, men RV giver det som oversættelse af dalaq, "at brænde" (Ordsp 26,23), i stedet for "brennende," "glødende læber og ondsindet hjerte." I Det Nye Testamente er det oversættelse af ektenes, "udstrakt," således ivrig, alvorlig (1 Pet 4,8, "væk glødende i jeres kærlighed blandt jer"); af zeo, "at koge," "at være varm" (Rom 12,11, "glødende i ånden," ApG 18,25); af zelos, "nidkærhed," "glød" (2 Kor 7,7, RV "nidkærhed"), i Jak 5,16 har KJV: "Den virkningsfulde glødende bøn fra en retfærdig mand hjælper meget," hvor græsk er: polu ischuei deesis dikaiou energoumene, som RV gengiver: "En retfærdig mands bøn formår meget ved sin virkning."

"Glødende" er oversættelse af agonizomai, "at stræbe eller kæmpe" (agonisere), Kol 4,12 KJV, RV "Epafras .... stræber for jer i hans bønner"; af ektenos, bogstavelig talt på en udstrakt måde (1 Pet 1,22, RV "Elsker hinanden af hjertet glødende"; sammenlign 1 Pet 4,8, "glødende i jeres kærlighed blandt jer"). Kristen kærlighed mangler ofte denne glød, men Kristi kærlighed til os var "udstrakt" til det yderste.

RV har "glødende" for "ærligt" (Jak 5,17, randnote "med bøn").

W. L. Walker