Glente

gled (ra`ah; gups): Et medlem af høgefamilien. Den nævnes blandt listen over vederstyggeligheder i 5 Mos 14,13, men ikke i listen i Tredje Mosebog (3 Mos 11,14). Glenten er sat i stedet. Araberne kan have kaldt en af vågerne for glede. I England, hvor eksemplarer af de fleste af disse fugle viser sig under trækket, er glede synonymt med kite (glente) og fik navnet fra glide, for at fremhæve en glidende bevægelse i flugten. Se illustration, s. 1235.

kit ('ayyah; iktinos; Latin Milvus ictinus or regalis): Et mellemstort medlem af høgefamilien (se høg). Denne fugl er 27 tommer lang, har en klart rødbrun farve, spidse vinger og dybt kløftet hale. Den menes at have usædvanligt skarpe øjne. Den tager muldvarpe, mus, unge vildtfugle, slanger og frøer samt ådsler som føde. Dens hoved og ansigtsudtryk er usædvanligt ørnelignende. Den var almindelig over Israels land om vinteren, men ynglede i Galilæas høje og i barske bjergområder, så den var mindre iøjnefaldende om sommeren. Den er med på listerne over afskyeligheder (se 3 Mos 11,14 og 5 Mos 14,13). Det er bemærkelsesværdigt, at dette er den virkelige fugl, som Job mente skulle bruges som den, hvis øje ikke kunne spore vejen til sølvminen:

"Den sti kender ingen rovfugl,

og falkens øje har ikke set den" (Job 28,7).

Ordet, der her bruges i den hebraiske grundtekst, er 'ayyah, som var navnet på glenten. Vore første oversættere brugte "grib"; vore seneste bestræbelser giver "falk", en mindre fugl med andre aftegninger, som ikke har glentens ry for synsevne.

Gene Stratton-Porter