Kos

kos (Kos, "top"; King James Version Coos): En ø ud for kysten af Karien i Lilleasien, en af Sporaderne, bjergrig i den sydlige halvdel, med højderygge, der når op til 2.500 fod (ca. 760 m); identificeret med det moderne Stanchio. Den var i oldtiden berømt for fremragende vin, amforaer, hvede, salver, silke og andre klæder (Coae vestes). Hovedstaden hed også Kos. Den havde et berømt hospital og en lægeskole og var fødested for Hippokrates (lægekunstens fader), for Ptolemaios Filadelfos og for den berømte maler Apelles. Det store platantræ i byens centrum (over 2.000 år gammelt) kaldes den dag i dag "Hippokrates' træ". Den ældre hovedstad, Astypalaea, lå i den vestlige del af øen, den senere (siden 366 f.Kr.) i den østlige del. Fra næsten ethvert punkt kan man se smukke landskaber og maleriske udsigter over hav, land og bjerg.

Kos var en af de seks doriske kolonier. Den blev snart et blomstrende sted for handel og håndværk; senere var den, ligesom Korinth, et af de jødiske centre i Ægæerhavet såvel som et af den kommercielle verdens finansielle centre i det østlige Middelhav. Blandt velgørerne for folket på Kos var Herodes den Store. Den nævnes i forbindelse med Paulus' tredje missionsrejse i ApG 21,1, og i sine relationer til jøderne i 1 Makk 15,23; Ant, XIV, vii, 2; x, 15; BJ, I, xxi. 11. For en liste over værker om øen se Paton-Hicks, Inscriptions of Cos, ix.

J. E. Harry

koz (kots, "torn"): En mand af Juda (1 Krøn 4,8). American Standard Revised Version har tilføjet artiklen og gjort navnet til Hakkoz uden tilstrækkelig grund. Navnet forekommer med artiklen (Ha-qots) i Ezra 2,61; Neh 3,4; Neh 3,21; Neh 7,63 og 1 Krøn 24,10, men ikke med henvisning til den samme person. Kos var af Judas stamme, mens Hakkoz tilhørte Arons slægt.

koz.

Se HAKKOZ.