Herodes Agrippa I.

Søn af Aristobulus og Berenike og sønnesøn af Herodes den Store. Han blev gjort til tetrark over de provinser, som tidligere havde tilhørt Lysanias II, og fik til sidst hele sin bedstefars, Herodes den Stores, rige i besiddelse med titel af konge. Han lod apostlen Jakob den Ældre dræbe og kastede Peter i fængsel (Luk 3,1; ApG 12,1-19). På den anden dag af en fest, der blev holdt til ære for kejser Claudius, trådte han frem i det store teater i Cæsarea. “Kongen kom ind iført prægtige klæder, hvor sølv var det kostbare, strålende materiale. Det var tidligt på dagen, og solens stråler faldt på kongen, så tilskuernes øjne blev blændet af den glans, der omgav ham. Stemmer hist og her fra mængden råbte, at det var en åbenbaring af noget guddommeligt. Og da han talte og holdt en tale til dem, råbte de: ‘Det er en guds røst og ikke et menneskes.’ Men midt i denne afgudiske pragt ramte en Guds engel ham pludselig. Han blev båret ud af teatret som en døende mand.” Han døde (A.D. 44) af den samme modbydelige sygdom, som dræbte hans bedstefar (ApG 12,21-23), i sit fireoghalvtredsindstyvende år, efter at have regeret fire år som tetrark og tre år som konge over hele Israels land. Efter hans død kom hans rige under den syriske præfekts kontrol, og landet blev nu fuldt indlemmet i imperiet.