Sidkija

Jehovas retfærdighed.

Den sidste konge i Juda. Han var Josijas tredje søn, og hans mors navn var Hamutal, datter af Jeremias fra Libna; derfor var han bror til Joakaz (2 Kong 23,31; 24,17, 18). Hans oprindelige navn var Mattanja; men da Nebukadnezar satte ham på tronen som Jojakins efterfølger, ændrede han hans navn til Sidkija. Profeten Jeremias var hans rådgiver, men alligevel “gjorde han, hvad der var ondt i Herrens øjne” (2 Kong 24,19, 20; Jer 52,2, 3). Han besteg tronen i en alder af enogtyve år. Riget var på den tid skattepligtigt over for Nebukadnezar; men trods Jeremias’ og andres kraftige advarsler, og trods Jojakins eksempel, kastede han Babylons åg af sig og indgik en alliance med Hofra, Egyptens konge. Det fik Nebukadnezar til at drage op “med hele sin hær” (2 Kong 25,1) mod Jerusalem. Under denne belejring, som varede omkring atten måneder, “ramte enhver tænkelig ulykke den indviede by, som drak bægeret med Guds vrede til bunds” (2 Kong 25,3; Klag 4,4, 5, 10). Byen blev plyndret og lagt i ruiner. Sidkija og hans tilhængere forsøgte at flygte, men blev taget til fange og ført til Ribla. Der, efter at han havde set sine egne børn blive dræbt, blev hans egne øjne stukket ud, og lænket med kæder blev han ført som fange (588 f.Kr.) til Babylon (2 Kong 25,1-7; 2 Krøn 36,12; Jer 32,4, 5; 34,2.3; 39,1-7; 52,4-11; Ez 12,12), hvor han forblev fange, hvor længe vides ikke, indtil sin dødsdag.

Efter Jerusalems fald blev Nebuzaradan sendt for at gennemføre dens fuldstændige ødelæggelse. Byen blev jævnet med jorden. Kun et lille antal vingårdsmænd og bønder fik lov at blive tilbage i landet (Jer 52,16). Gedalja, med en kaldæisk vagtstyrke stationeret i Mispa, herskede over Juda (2 Kong 25,22, 24; Jer. 40,1.2.5.6).

Søn af Kena’ana, en falsk profet på Akabs tid (1 Kong 22,11, 24; 2 Krøn 18,10, 23).

Søn af Hananja, en fyrste i Juda på Jojakims tid (Jer 36,12).