Vildokse

(re'em): Ordet "enhjørning" forekommer i King James Version i 4 Mos 23,22; 4 Mos 24,8; 5 Mos 33,17; Job 39,9; Job 39,10; Sl 22,21; Sl 29,6; Sl 92,10; Es 34,7 (KJV's randnote: "næsehorn"). RV har overalt "vildokse" (randnote: "okseantilope", 4 Mos 23,22). Septuaginta har monokeros, "en-hornet", undtagen i Es 34,7, hvor vi finder hoi hadroi, "de store", "de kraftige". I dette afsnit har Septuaginta også hoi krioi, "vædderne", i stedet for de engelske bibeloversættelsers "tyrekalve". Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) har rhinoceros i 4 Mos 23,22; 4 Mos 24,8; 5 Mos 33,17; Job 39,9; Job 39,10; og unicornis i Sl 22,21 (21,22); 29,6 (28,6); 92,10 (91,11); Es 34,7.

Som anført i artiklerne om ANTILOPE og KVÆG kan re'em og te'o (5 Mos 14,5; Es 51,20) begge være den arabiske oryx (Oryx beatrix), hvis almindelige folkelige navn betyder "vildokse". Man kan antage, at "okseantilope" i RV's randnote til 4 Mos 23,22 skal betegne dette dyr, som er hurtigt og vildt og har et par meget lange, skarpe og næsten lige horn. Forfatteren mener dog, at der bør tages mere hensyn til Tristrams synspunkt (Natural History of the Bible), at re'em er urus eller uroksen, den primitive Bos taurus, som synes at være afbildet på assyriske monumenter og omtalt som remu (BDB). Etymologien for re'em er usikker, men ordet kan komme fra en rod, der betyder "at rejse sig" eller "at være høj". Under alle omstændigheder er der intet etymologisk grundlag for antagelsen om, at det var et enhornet væsen. Det arabiske raim bruges om en lysfarvet gazelle. Den store styrke og vildskab, som antydes i de fleste henvisninger, passer bedre på vildoksen end på oryxen. På den anden side lå Edom (Es 34,7) nær oryxens nuværende hjemsted, mens der ikke er nogen grund til at antage, at vildoksen kom nærmere end Nordassyrien. Der er muligvis en hentydning til oryxens lange horn i: "Men mit horn har du ophøjet som vildoksens horn" (Sl 92,10). For te'o har Septuaginta orux i 5 Mos 14,5 (men seutlion hemiephthon, "halvkogt bede" (!) i Es 51,20). Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) har oryx begge steder. Selv om vi indrømmer, at både re'em og te'o kan være oryxen, er det måske bedst at følge RV's randnote og gengive re'em med "vildokse". Gengivelsen "antilope" (RV) for te'o kan forsvares, men "oryx" ville være bedre, fordi oryxen er den eneste antilope, der overhovedet kan være ment; den og gazellen (tsebhi), som allerede er nævnt i 5 Mos 14,5, er de eneste antiloper, man ved forekommer i Israels land og Arabien. I Es 34,7 synes det at være antydet, at re'em kunne bruges som offerdyr.

Billedligt: Vildoksen bruges som symbol på Israels styrke: "Han har ligesom vildoksens styrke". (4 Mos 23,22; 4 Mos 24,8). I Moses' velsignelse af Israels børn siges der om Josef:

"Og hans horn er vildoksens horn:

Med dem skal han støde alle folkene,

ja, jordens ender" (5 Mos 33,17).

Salmisten (Sl 29,5; Sl 29,6) siger, idet han beskriver Jahves magt:

"Ja, Jahve sønderbryder Libanons cedre.

Han får dem også til at springe som en kalv;

Libanon og Sirjon som en ung vildokse."

Igen, i lovprisning for Jahves godhed (Sl 92,10): "Men mit horn har du ophøjet som vildoksens horn."

I Job 39,9-12 nævnes undertvingelsen og oplæringen af vildoksen blandt de ting, der ligger uden for menneskets magt og forståelse.

Se ANTILOPE; KVÆG.

Alfred Ely Day