Horma

Bandlysning; dvs. at lægge under “ban” eller vie til fuldstændig ødelæggelse. Efter at Guds vrede havde vist sig mod israelitterne på grund af deres oprør og deres knurren, da spejderne vendte tilbage til lejren ved Kadesh i Parans ørken med en ond rapport om landet, angrede de hurtigt deres adfærd og formastede sig til at gå op “til bjergets top” for at søge at komme ind i det lovede land, men uden Herrens nærvær, uden pagtens ark og uden Moses. Amalekitterne og kanaanæerne kom ned og “slog dem og bragte dem i uorden lige til Horma” (4 Mos 14,45). Dette sted, eller måske vagttårnet, som beherskede det, blev oprindeligt kaldt Sefat (Dom 1,17), det moderne Sebaiteh. Senere (4 Mos 21,1-3), ved slutningen af vandringerne, da israelitterne for anden gang havde slået lejr ved Kadesh, “førte Arad, kanaanæernes konge, krig mod dem og tog nogle af dem til fange.” Men Israel aflagde et løfte til Herren om fuldstændig at ødelægge kanaanæernes byer; de “bandlyste” dem, og derfor blev stedet nu kaldt Horma. Men dette “ban” blev ikke fuldt udført før Josvas tid, da han endeligt besejrede kongen over dette område, så det gamle navn Sefat blev til “Horma” (Jos 12,14; Dom 1,17).