Ildpande

fir'-pan (machtah, "ildpande", "røgelseskar", "vægeskål", fra chathah, "at rive til sig"):

Et kar til at bære kul i. Ildpander af bronze var en del af udstyret til brændofferalteret (2 Mos 27,3; 2 Mos 38,3, og i 4 Mos 4,14, hvor King James Version fejlagtigt har "røgelseskar", idet sammenhængen peger på et kar, der hørte til bronzealteret).

Det samme ord oversættes "vægeskåle" i 2 Mos 25,38; 2 Mos 37,23; 4 Mos 4,9, hvor det henviser til ildpander af guld, som hørte til guldlysestagen eller lampestanderen og blev brugt til at modtage de afbrændte ender af vægerne. I 1 Kong 7,50 og 2 Krøn 4,22, selv om King James Version har "røgelseskar", peger sammenhængen på de ildpander, der hørte til lysestagen; ligeså i 2 Kong 25,15 og Jer 52,19, oversat "ildpander" i King James Version og Revised Version (British and American). En lignende ildpande, betegnet med det samme hebraiske ord, men oversat "røgelseskar", blev brugt til at bære de glødende kul, som røgelsen blev kastet på og brændt over (3 Mos 10,1; 3 Mos 16,12; 4 Mos 16,6; 4 Mos 16,17 ff).

Se CENSER.

Hebræernes ildpande eller røgelseskar lignede uden tvivl egypternes røgelseskar, som man har fundet billeder af. Det bestod af en pande eller potte til kullene, som blev holdt med et lige eller let buet langt håndtag. Den type røgelseskar, der er blevet brugt i de seneste århundreder, ophængt i tre kæder, kom i brug omkring det 12. århundrede e.Kr.

George Rice Hovey