Gryde

gryde: Et udtryk brugt som oversættelse af en række hebraiske og græske ord, hvis grundbetydning synes at beskrive dem som for det meste beregnet til at rumme flydende eller halvflydende stoffer; men gryderne i 2 Mos 27,3 er beregnet til at rumme aske.

(1) cir, det almindeligste ord for "gryde". Det betegner oftest et husgeråd, sandsynligvis en gryde eller kedel til kogning. Sådan i 2 Kong 4,38 ff; 2 Mos 16,3; Jer 1,13 KJV; Ez 11,3; Ez 11,7; Ez 11,11, "kedel"; 24,3.6 KJV; Mika 3,3; Zak 14,21, osv. Det bruges også som navn på et kar i helligdommen. Sådan i 2 Mos 27,3, hvor sammenhængen viser, at det var beregnet til at rumme aske; 1 Kong 7,45; 2 Krøn 4,16; 2 Kong 25,14. I Sl 60,8; Sl 108,9 er det et kar til vask.

(2) parur (4 Mos 11,8; 1 Sam 2,14), et kar til kogning; i Dom 6,19, et kar til at rumme suppe.

(3) dudh, gengivet med "gryde" i Sl 81,6 i KJV, "kurv" i RV; "gryde" både i KJV og RV i Job 41,20.

(4) tsintseneth (2 Mos 16,33), krukken hvori mannaen blev lagt. Denne krukke eller gryde nævnes i Hebr 9,4 under navnet stamnos.

(5) 'acon (2 Kong 4,2), en slags krukke til at rumme olie.

(6) xestes (Mark 7,4), en slags husgeråd.

Man kan også nævne det ord, der er gengivet med "gryde" i 3 Mos 6,28 i KJV, hvor RV mere korrekt gengiver det med det generelle ord "kar"; for KJV's "gryder" (Sl 68,13) indsætter RV "fårefolde". Roden er usikker. De, der gengiver det med "fårefolde", forbinder det med den beslægtede rod i 1 Mos 49,14; Dom 5,16. Andre gengiver det med "ildsteder" eller "askedynge". Se også "sted til gryder" i 3 Mos 11,35; "gryder," Jer 35,5 KJV, korrekt "skåle" i RV; "smeltedigler" i Ordsp 17,3; Ordsp 27,21.

Se også FOOD.

Walter R. Betteridge