Ilder
På engelsk: Ferret
Easton's Bible Dictionary
3 Mos 11,30 (RV, “gekko”), et af de urene krybdyr. Det var måske Lacerta gecko, der var tænkt på med det hebraiske ord (anakah, et råb, “sorg”, væsenet som stønner), der bruges her, dvs. det “viftefodede” firben, gekkoen, som udstøder et sørgmodigt skrig. LXX oversætter det med et ord, der betyder “spidsmus”, hvoraf der findes tre arter i Israels land. De rabbinske forfattere opfatter det som pindsvinet. Oversættelsen i Revised Version er at foretrække.
International Standard Bible Encyclopedia
i'-ler ('anaqah, RV GEKKO): Forekommer kun i 3 Mos 11,30 KJV i listen over dyr, som er urene "blandt krybtyrene, som kryber på jorden." RV har "gekko" med randnoten: "Ord af usikker betydning, men betyder sandsynligvis fire slags øgler." Listen over dyrene i 3 Mos 11,29; 3 Mos 11,30 omfatter
(1) choledh, engelske bibeloversættelser "væsel";
(2) `akhbar, engelske bibeloversættelser "mus";
(3) tsabh, KJV "skildpadde," RV "stor øgle";
(4) 'anaqkah, KJV "ildere," RV "gekko";
(5) koach KJV "kameleon," RV "jordkrokodille";
(6) leTa'ah, engelske bibeloversættelser "øgle";
(7) chomeT, KJV "snegl," RV "sandøgle";
(8) tinshemeth, KJV "muldvarp," RV "kameleon".
Det skal bemærkes, at mens RV gør de to første til pattedyr og de øvrige seks til krybdyr, gør KJV ikke alene (1) og (2) men også (4) og (8) til pattedyr og (7) til blødyr. Hvad denne generelle klassificering angår, følger KJV Septuaginta, bortset fra tilfældet med (7). Det må huskes, at alle disse ord undtagen (2) og (8) forekommer kun i dette afsnit, mens (2) og (8) hver forekommer i kun få afsnit, hvor sammenhængen kaster meget usikker lys over betydningen. Under disse omstændigheder bør vi være tilfreds med Septuagintas gengivelse, medmindre vi fra filologi eller tradition kan vise god grund for at afvige. For 'anaqah har Septuaginta mugale, som forekommer hos Herodot og Aristoteles og kan være en spidsmus eller en markmus. Ligesom det næste ord, koach, findes i andre afsnit (se KAMELEON) med betydningen "styrke," således forekommer 'anaqah flere steder med betydningen "stønnen" eller "sukken" (Sl 12,5; Sl 79,11; Sl 102,20; Mal 2,13)). Det synes at stamme fra roden 'anaq, "at kvæle," "at være i angst" (sammenlign `anaq, "en halskæde"; chanaq, "at kvæle"; arabisk `unq, "hals"; arabisk khanaq, "at strangulere"; græsk anagke; latin angustus; tysk enge, Nacken; engelsk "anxious," "neck"). Der synes at være meningen et eller andet dyr, som udsender en lavt lyd eller pieben, og hverken "ildere" (KJV) eller "gekko" (RV) synes at have et bedre krav end den ældre Septuaginta-gengivelse mugale = "spidsmus" eller "markmus".
Alfred Ely Day
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).